Anmeldelser Bøger

Anmeldelse af bogen ‘Rejsen til sundhed’

Det var lidt en tilfældighed at jeg krydsede vej med bogen med den fine undertitel ‘-en ekspedition til en sund livsstil der holder’. Som så mange gange før, og hvad der bliver oftere og oftere, var det Instagram der bragte mig nyheden om udgivelsen af denne noget anderledes bog om sundhed. Og det er jeg meget glad for. For Anja Ballagaard og Zenia Santini har virkeligt fået skrevet en spændende, inspirerende og fangende fortælling, som fik mig til at sluge bogen fra start til slut i løbet af en weekend.

Forside

Hvis der er noget jeg er blevet dybt forelsket i op igennem årene, så er det at rejse. Min familie og jeg har ikke rigtigt været så meget rundt i verden da jeg var yngre, men efter at jeg flyttede hjemmefra har jeg nydt godt af at blive inviteret til både USA, Canada, Kroatien, Italien, Spanien og Marokko. Og så er jeg så heldig at have en kæreste der også elsker at rejse og som jeg besøgt blandt andet Berlin, Barcelona og London sammen med. Det er nok blandt andet den forelskelse som gør ‘Rejsen til sundhed’ til en af mine absolutte ynglingsbøger, fordi den tager et emne som jeg er meget interesseret i op på en for mig ny måde, hvor det ikke så meget er selve målet som rejsen derhen der er i fokus.

At følges med Anja og Zenia, der tager ud i verden med store smil på læberne og en helt masse nysgerrighed, er en udsøgt fornøjelse. Det at man hører hvad forskellige mennesker tænker om sundhed er også meget givende. Som læser følte jeg at forfatterinderne dermed ligger op til at jeg selv beslutter mig for hvad sundhed er for mig, og det er dejligt befriende.

Igennem bogen lærer man forfatterinderne bedre og bedre at kende, og det synes jeg er noget så skønt. For det giver altså bare lige en ekstra god dimension på deres opdagelsesrejse. Jeg føler at jeg nemmere kan relatere til dem og i min fantasi var jeg nærmest med på deres ture, som en tredje rejsemakker, smittet af deres opdagelseslyst. Så ikke nok med at jeg blev klogere og fik noget nyt brændstof på min videnstank, så var det også noget jeg blev og fik, på en underholdende og forfriskende måde.

Efter at have læst bogen har jeg selv lavet tre små justeringer i mine sundshedsrutiner, for bogen havde en motiverende effekt på mig:

  1. Jeg laver 10-15 minutters yoga nærmest hver morgen, lige efter at jeg er stået op og har drukket et glas vand – som supplement til den yoga jeg lige for tiden laver på YogaCentralen, eller når jeg freestyler eller følger en video på YogaToday her hjemme
  2. Jeg har købt en ret lækker kropsbørste til tørbørstning og er begyndt at bruge den inden mit daglige bad
  3. Jeg forsøger at lade helt være med at tjekke mails efter 16.00

Det eneste jeg synes er ærgerligt for bogen, er den måde hvorpå mange af billederne er placeret. En del af dem sidder nemlig lige dér hvor de to sider mødes når bogen er opslået så den ene halvdel af billedet er på den ene side, og den anden halvdel på den anden. Jeg synes at hvad der mange potentielt gode billeder der gav god mening i forhold til teksten, som bare slet ikke kom til deres ret. En lille ting som ville have gjort en stor forskel for mig som billedelsker!

Bagside

Jeg kan helt klart anbefale dig at læse ‘Rejsen til sundhed – en ekspedition til en sund livsstil der holder.’ Du kan læse mere om, og af, Anja og Zenia på deres hjemmeside Naturazin, hvor du kan få et lille kig ind i bogen. Du kan også læse mere om nogle spændende kurser som de afholder. Jeg har kigget mig lun på deres yoga og sundhedsretreat i maj i år. Den gad jeg virkeligt godt deltage i. 🙂

Namaste!

Relateret indhold

7 kommentarer

  • Besvar
    Lene Nielsen
    10. februar 2014 at 19:40

    Hej Mia.

    Jeg kunne da godt tænke mig anmeldte bog…den lyder rigtig interessant og spændende. Den vil jeg købe snarest 🙂

    Vedr. Børsten: Som semi-veganer er jeg interesseret i, hvad remmen er fremstillet af.

    På forhånd tak for svaret.

    Hilsen Lene

    • Besvar
      Mia
      10. februar 2014 at 22:58

      Hej Lene

      Det kan du godt glæde dig til Lene! Håber du får glæde af den.

      Jeg vil anbefale dig at skrive direkte til Karmameju, for jeg ved det faktisk ikke. Du kan sikkert finde mail adresse hvis du følger linket til børsten. 🙂

      Mvh Mia

      • Besvar
        Mia
        11. februar 2014 at 15:25

        Hej igen Lene

        Når jeg kigger på remmen på min kropsbørste ser den ud som om den er lavet i en vegetabilsk “læder”, altså ikke af noget fra et dyr. Men hvis du vil være helt sikker må du hellere skrive til Karmameju. 🙂 Jeg er meget glad for min kropsbørste og synes allerede jeg kan se og mærke forskel på hvor blød og “ren” min hud er efter at have brugt den hver dag i en uge. Og så er den SÅ nem at bruge, det er slet ikke besværligt eller kedeligt som tandbørstning for eksempel kan være det, men derimod er det noget jeg altid glæder mig til.

        Mvh Mia

        • Besvar
          Lene Nielsen
          22. februar 2014 at 12:15

          Hej Mia.

          Jeg har kontaktet “Karmameju” og de kunne fortælle, at remmen er lavet af kernelæder, som jeg mener er animalsk.

          Mht. Bogen mangler jeg ca. 100 sider og jeg nyder læsningen :)). Du har helt ret i, at det er smadder ærgerligt, de har valgt at placere billederne midt i bogen….det er synd!

          Undrer mig i øvrigt, at de ayurveda-inspirerede behandlere også mener, at morgenmad er et meget vigtigt måltid…..i bogen”Naturlig vægt” af Deepak Chopra , som er skrevet ud fra ayurvediske principper, anbefales det, at man IKKE spiser morgenmad, og hvis man absolut ikke kan undvære det, så spiser frugt??? Prøver at finde flere oplysnibger på nettet, men det er svært at finde noget ordentligt om ayurvedisk livsstil….har nogen i dette forum viden eller forslag til steder, hvor jeg kan blive klogere på Ayurveda?

          På forhånd tak.

          God weekend fwa Lene

          • Mia
            22. februar 2014 at 20:15

            Hej Lene

            Ok, jamen så ved du da det. 🙂

            Dejligt at du nyder bogen, men ja, det er godt nok synd.

            Hm…altså jeg ved ikke rigtigt særlig meget om Ayurveda, men jeg er ved at læse ‘Begynderyogabogen’ som er en ny dansk bog og der står noget om Ayurveda i den. Personligt kan jeg slet ikke fungere uden morgenmad og foretrækker enten en stor portion grød og masser af lækre toppings, en grøn smoothie (eller en med bær) med godt med sundt fedt og lidt ris proteinpulver, en ordentlig stak vafler, eller blødkogt æg med frugt og brød til. Og så skal jeg til at eksperimentere lidt med chiagrød. Jeg har aldrig haft svært ved at holde en sund vægt, eller jo lidt, men så har det snarere været fordi jeg har været undervægtig. Så derfor springer jeg aldrig morgenmaden over. Mon ikke Deepak Chopra har anbefalet at man springer morgenmaden over ved et ønske om vægttab?

            Håber du finder ud af det.

            Mvh Mia – og også god weekend til dig Lene

  • Besvar
    Lene Nielsen
    22. februar 2014 at 12:17

    P.S.
    Har købt en børste til kropsbørstning i helsebutikken.. Til kr. 60,-…..børsterne er lavet af sisal og remmen af stof:)

    • Besvar
      Mia
      22. februar 2014 at 20:06

      Det lyder godt Lene, håber du bliver lige så glad for den som jeg er for min. 🙂

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt