Anmeldelser Madkultur Produkter

Besøg på Bodega Joaquín Fernández, Malaga Spanien

Det var ikke nemt at finde frem til Finca Los Frutales hvor vingården Joaquín Fernández ligger. Efter at være endt få meter fra en af det spanske militærs lokaliteter hvor vi spurgte en ikke-engelsk talende soldat om vej (som forøvrigt ikke anede hvad vi snakkede om), og have kørt forbi den samme olivenoliefabrik tre gange, endte vi med at forcerer den mest hullede grusvej  jeg nogensinde har set før vi endelig fandt det første skilt der kunne pege os i den rigtige retning. GPS’en havde simpelthen svigtet os og det var faktisk delvist Google Maps og min kærestes iPhone der reddede vores tur på vingård.

Med til historien hører det, at to af os forsøgte at plukke nogle lækkert udseende kaktusfrugter og derfor begge fik sådan cirka en milliard stikkende mikrotorne i hænderne…og ja, jeg var en af dem og min søster var den anden og vi kørte i hver vores bil, og på et tidspunkt holdt vi og ventede på hinanden på forskellige steder og kunne derfor ikke advarer hinanden. Ondt gjorde det måske ikke lige frem, men lidt træls og ubehageligt var det. 😉 Og senere ret morsomt.

Efter at have været igennem disse forhindringer nåede vi en halv time forsinkede frem til vingården og blev modtaget af Moisés som jeg havde skrevet frem og tilbage med i forbindelse med planlægningen af besøget. Han viste sig at være sønnen på gården og det var ham der både viste os stedet og guidede vinsmagningen. Moisés talte et letforståeligt engelsk og svarede venligt og lige tilpas uddybende på vores spørgsmål.

Vi var så heldige at komme midt i druehøsten og så derfor en del af dagens høst blive presset.

Druer-presses

Den væske der drypper ned i druerne der er ved at blive presset indeholder sulfat, som er et konserveringsmiddel der ofte bruges i vin. I følge loven skal man tilsætte sulfat til vin i regionen Malaga.

Klaser-uden-druer

Sådan ser drueklaserne ud efter druerne er blevet sorteret fra af presseren.

Druer

Ude på vinmarken hang druerne, tunge og modne, i store klaser. De var dejligt søde men mindre og havde større kerner og mindre frugtkød sammenlignet med de spisedruer man kan købe i Danmark.

Grapes

Indenfor blev den fine druejuice gæret på store ståltanke og lagret på vintønder af træ. De tilsætter ikke gær på bodega Joaquín Fernández, men der er sidder noget naturligt gær på overfladen af druerne som sætter gang i dannelsen af alkohol og så videre.

Barrels-1a Barrels-2a

Der lå flasker fra loft til gulv og ventede på at blive klar til at blive drukket. De blev opbevaret liggende.

Flasker

Udsigten ud over markerne med vinstokkene var, især for en dansker der er så vant til flade landskaber, fuldstændig fantastisk!

Udsigt-3Udsigt-4

Moisés fortalte os at der to gange om året bliver lukket en flok får ud mellem stokkene, som så på bedste økologiske vis afgræsser for ukrudt. De har også plantet krydderurter for enden af rækkerne for at tiltrække bier og andre insekter der kan tage sig af eventuelle skadedyr. Det så ud som om at de lader de klaser druer der falder af ligge og der lå også nogle meget tørre granatæbler. Begge dele fungerer så nok som gødning når de har ligget der længe nok.

Organic-waste

Man kunne tydeligt se den økologiske tankegang folde sig ud på gården. 🙂

Selve vinsmagningen var informativ og vinen smagte nok særlig godt efter den fine rundvisning, men den føltes desværre lidt hastigt udført. De har mange besøgende på vingården og den dag vi var der var det kun Moisés der lavede både rundvisninger og smagninger, så han havde travlt. 

Tasting

Men det var nogle dejlige vine og for en der ved meget lidt om vin som mig har det givet mig en lidt bedre forståelse af vin’s verden.

Vine-forfra-1

Jeg købte en af hver af vinene på billedet ovenfor og har allerede drukket dem. Specielt roséen var jeg rigtig glad for. Det er altså skønt med drikkelige souvenirs!

Vine-bagfra-2 Vine-bagfra-1

Nu vil jeg ikke kaste mig ud i den helt store analyse af smagene for jeg har som sagt ikke så meget forstand på det. Men roséen havde en fin smag af hvad der for mig smagte som næstent modne jordbær og ellers smagte de andre rødvine jo meget forskelligt, men havde alle en snert af kirsebær. Vi smagte på i alt fire forskellige vine men to af os blev meget fristede af en femte som vingården har vundet forskellige konkurrencer med, nemlig deres garnacha 2010. Da vi smagte den kunne vi også tydeligt smage, se og mærke at den havde en hel anden og højere viskositet som gjorde at den føltes ret godt i munden. Og så smagte den bare virkeligt lækkert. Den købte jeg også en flaske af, som jeg stadig gemmer på til en særlig lejlighed.

Propper

Vingården har en skøn terrasse hvor vinsmagningen foregik. Vi fik nogle snacks til vinene men kunne også have valgt den helt store frokostanretning, hvor de også tilbød en vegetarisk menu som lød god. Jeg blev ret vild med stedet og må indrømme at jeg begyndte at fantasere om at afholde fremtidige store familiefester på vingården. 😉 

Party

Det er nemlig også noget de gør i, at have selskaber udefra. 

Udsigt Udsigt-2

Det var en skøn oplevelse at besøge Bodega Joaquín Fernández og rigtigt spændende at få et lidt bedre indblik i hvordan økologiske druer til vin dyrkes og hvordan vin laves. Hvis du får mulighed for at smage deres vin engang så gør det (eller besøg deres vingård)! Jeg tror ikke du vil fortryde det. 😉 Vi gav 14 euro pr person for rundvisning og smagning af fire vine, plus diverse snacks. Du kan skrive til Moisés så sender han dig den aktuelle prisliste. Det skal også nævnes at de er meget fleksible med hvornår man gerne vil komme på besøg.

Den krøllede skønhed her, som boede på vingården og som var en noget gammel og gnaven hund men alligevel så noget så sød ud, og jeg siger god søndag til alle der læser med. 🙂

Old-sweet-dog 

Namaste!

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt