Anmeldelser Indkøb Madkultur

Bondens Marked 28. juli 2012 ved Øksnehallen

I lørdags besøgte jeg for første gang Bondens Marked inde ved Øksnehallen, som så vidt jeg forstår det er et nyt initiativ. Bondens Marked kommer ikke igen i denne sæson, i hvert fald ikke på Vesterbro. Redigeret den 6. august: der er endnu to markedsdage i 2012, nemlig den 18. august og 8. december. Dog er det muligt at ligge sin vej forbi deres efterårsmarked på Gisselfeld Kloster den 6. og 7. oktober, hvor der sikkert vil være en overflod af danske frugter og grøntsager. I følge rejseplanen.dk ser det desværre ud til at turen derhen vil tage over 2 timer med offentlig transport (og jeg har hverken kørekort eller bil), så jeg er bare glad for at jeg nåede forbi deres version af et storbymarked. 😉 Det ser ellers meget fristende ud med alle de mange stadeholdere.

Folkene bag Bondens Marked ønsker at fremme (med deres egne ord), “lokal egenproduktion af kvalitetsfødevarer – kvalitetsfødevarer generelt – fairtrade salg af danske fødevarer – forbrugernes spisevaner i en sundere retning – børnenes kendskab til kvalitetsfødevarer via oplevelser”. De ønsker også at skabe (igen med deres egne ord), “et godt alternativ til supermarkedernes masseproducerede fødevarer – et samlingspunkt i lokalområdet for producenter og forbrugere via oplevelser for alle sanser – større fokus på kvalitetshåndværk”. Det kan jeg ikke andet end ønske at støtte. 🙂

Her ser du det syn kæresten og jeg blev mødt af i lørdags.

Et lille håndfuld stader i bragende solskin og blæsevejr. Så kender vi den danske sommer igen. 😉

Vi startede ved grønsagerne som kommer fra tre af de samme landbrug som leverer til Københavns Fødevarefællesskab. 🙂

Urterne her var af de mere specielle af slagsen. Så vidt jeg ved er den rødlige til venstre en syrer. Altså lidt alla skovsyrer.

Udvalget var ellers udsøgt. Det er meget sjældent at jeg har set de fleste af deres grønsager “i virkeligheden”. Dem har jeg ellers kun set i kogebøger og min mors have.

Jeg kom lidt op at kører over squashblomsterne her. Jeg har nemlig fået Hugh Fearnley-Whittingstall’s kogebog River Cottage Veg Everyday i fødselsdagsgave, som jo er en hyldest til mad med grøntsager. Og i den er jeg faldet over en opskrift på fritterede og fyldte squashblomster. Så jeg købte straks nogen af dem,som jeg med succes har brugt til opskriften. Det skriver jeg mere om i den nærmeste fremtid, når jeg også anmelder kogebogen her på bloggen.

De havde også de fineste rødbeder, blandt andet bolsjestribede rødbeder som også måtte med hjem.

De smukke bladbeder i tre skønne farver kom dog ikke i indkøbsposer i denne omgang.

Herren i den røde t-shirt ekspederede os. Jeg kom bagefter i tanke om at jeg da vist nok havde set ham før og har så efterfølgende fundet ud af at det er Mogens Bisgaard som jeg har været til arrangement på Google sammen med, og som står bag både enmandsfirmaet KONKRET Kommunikation og bloggen Madkultur

Inden jeg går videre med at vise resten af billederen fra markedet får du lige et billede af de grøntsagsherligheder jeg købte.

79 kroner er der for af økologiske/biodynamiske smagsbomber.:D

Videre på markedet var der en honningstade (til højre i billedet), en vogn fyldt med italienske lækkerier

…øl fra Fur Bryghus, på den lille ø Fur…

…diverse produkter fra Stevns Fødevarenetværk

… eddiker (prøv lige at se de skønne farver)…

…og marmelader fra Kirstines Klosterhave.

Jeg har faktisk fortrudt at jeg hverken smagte på eller købte nogle af Kirstines produkter. Der var en kirsebæreddike som jeg ville ønske der stod én af i mit køkken nu. 🙁 😉 Heldigvis ser det ud til at hun er ved at lave en webshop på hendes hjemmeside!

Der var også andre stader som ikke blev foreviget af mig. Men jeg var dog lidt skuffet over at der ikke var flere boder med grønsager og at der slet ikke var friske frugter at købe. Men det er vist heller ikke helt sæson for dansk frugt endnu. Nu glæder jeg mig bare til den næste økologiske markedsdag i Valby løber af staben. Så må der da være en eller form for dansk frugt at komme efter.

Namaste!

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Nada Cay
    5. august 2012 at 16:10

    Ihh hvor ser det forrygende ud – særligt alle de smukke grøntsager!

    Bladbederne og squashblomsterne var klart røget i min kurv, hvis jeg havde været forbi. Desværre har jeg ikke kunne de to gange det indtil nu har lagt vejen forbi Kødbyen – er der ikke endnu en omgang nu her i august, synes jeg at have læst??

    • Besvar
      Mia
      6. august 2012 at 08:14

      Hej Nada

      Og mange tak for din kommentar og fordi du kigger forbi herinde.

      Jo, du har helt ret. Der er faktisk både et marked den 18. august og den 8. december. Der har jeg da vist haft hovedet under armen… 😉

      Mvh Mia

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt