Anmeldelser Indkøb Produkter

Butikken ‘Astrid och Aporna’

Dette indlæg har været længe undervejs. Eller…egenlig er det først i dag jeg går i gang med at lave det, men til gengæld har billederne været taget i over et halvt år. De blev nemlig taget lige før julen 2010, da jeg var med min mor og bonusfar i Malmø for at købe ind til julemaden. Derovre har de nemlig en helt speciel butik fyldt med vegetariske produkter. De sælger både æg og mælkeprodukter, men deres speciale er 100% vegetariske produkter. Derfor bugner køle- og frysediskene med vegetarisk kød (du kan få en halv kylling lavet af sojaprotein for eksempel) og veganeris, mens hylderne er fulde af bønner, linser, veganske skumfiduser, mælkechokolade uden mælk og textureret sojaprotein.

Astrid och Aporna er et helt udflugtssted for sig selv, hvis man er vild med vegansk mad og specielt hvis man er glad for erstatningsprodukter. Du kan få frosne “rejer”, nuggets, ost i skiver, yogurt, is og pølser – alt sammen lavet af 100% vegetariske ingredienser. Personligt kommer jeg der mest for de sjove chokoladevarianter, den billige tofu og soja yogurt, og fordi de øvrige varer også er til at få for mindre penge. Sådan har det i hvert fald været. Sidste gang jeg besøgte dem synes jeg deres priser var steget en del…men never the less, det er en oplevelse at komme i butikken når man plejer at måtte “nøjes” med det danske udvalg.


Som i kan se er der sne over alt! 🙂

Jeg havde hørt at de havde en helt speciel vegetarisk skinke, som de selv producere. Det er en juleskinke hvilket svenskerne åbenbart ofte spiser til jul. Selvom jeg normalt ikke er fan af erstatningsprodukter, havde jeg sat mig i hovedet at denne her måtte jeg bare prøve! En juleskinke måtte da være god.

Indpakningen var i hvert fald fin!

Og man blev endda ønsket god jul. 😉

Og opskriften lød nem og lækker. Jeg er dog ikke fan af ströbröd = rasp, så det sprang jeg over.

Ingredienslisten lod dog noget tilbage at ønske.

Sukker er på anden pladsen. Det betyder at der er en hel del af det i…

Skinken har stadig et lag plastik på, på billedet her. Jeg glemte at tage et af den da den var spiseklar.

Efter at have pakket skinken ud, smurt den i diverse, stegt den i ovnen, skåret den første skive og sat tænderne i den, må jeg indrømme at jeg blev lidt skuffet. Nok mest fordi konsistensen gav mig lidt kvalme og smagen bare ikke lige var mig. Hvis noget minder for meget om kød, får jeg det nogen ofte fysisk dårligt. Underligt… 🙂 Men det var nu sjovt at prøve.

I hvert fald kan jeg ikke andet end anbefale et besøg hos Astris och Aporna. For veganermadnørder er det lidt ligesom at være et lille barn i en slikbutik. 😉

Namaste!

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Ruuuuune
    19. juni 2011 at 13:14

    Hey, tak for en god bog, Har du en adresse på dette dejlige sted?

  • Besvar
    Ruuuuune
    19. juni 2011 at 13:14

    *blog

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt