Anmeldelser Spisesteder

Café Gaya, Århus

I dag fik jeg langt om længe besøgt den økologiske og vegetariske cafe Café Gaya der ligger i et hyggeligt kvarter i Århus, der er fyldt med gamle charmerende huse og brostensbelagte gader. Caféen er forholdsvis ny, og så ikke helt, men jeg er først blevet rigtigt opmærksom på den efter Månebarnet har fået job der. Jeg fik da også hilst på hende for første gang “in real life” i dag. Hyggeligt! 🙂 Jeg elsker dette citat fra Gaya’s hjemmeside: Vi laver vegetarisk mad der smager, vi improviserer og eksperimenterer med årstidens skift, den umiddelbare mavefornemmelse og hjertets begær. For det beskriver meget godt hvad jeg har fundet ud af giver det bedste “resultat” i et køkken.

Dagens ret var vegansk hotdog med en af stedets forskellige “powersalater”, og det valgte jeg at bestille.

Det var en rigtig god beslutning! Selve sojapølsen har jeg smagt før og det er min absolutte ynglings af slagsen. Godt krydret og med en herlig konsistens. Den milde sennepssovs, den geniale løgkompot, de lækre (hjemmesyltede?) agurker og det hjemmebagte skønne speltpølsebrød fik det hele til at gå op i en højere enhed. Mmm…en meget tilfredsstillende madoplevelse. Powersalaten jeg valgte var med sorte bønner, majs og andre lækkerier. Også en rigtig lækkerbisken.

Der er mange valgmuligheder på Gaya – frisklavede smoothies, juicer, hjemmebagte kager og chokolader. Så jeg glæder mig rigtig meget til at komme igen! Jeg kan kort sagt kun anbefale at man besøger stedet. 😉 Desværre var mit foto af deres menu ret sløret, men hvis man vil kan man nærstudere dele af den her.

Namaste! 🙂

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Anna
    2. september 2011 at 13:04

    Hej Mia

    Har du en e-mail, jeg kan kontakte dig på?

    Vh Anna

    • Besvar
      Mia
      2. september 2011 at 16:47

      Hej Anna

      Jeg har sendt dig en e-mail! 🙂

      Mvh Mia

  • Besvar
    Veganisme med vind i sejlene! « ~Månebarnet~
    4. september 2011 at 19:20

    […] madblog Mia-Mad, kom i starten af ugen ligeledes på uanmeldt besøg. Hun skrev efterfølgende dette fine indlæg. Tak for det Mia! Lad og drikke en kop kaffe sammen næste gang du er i […]

  • Besvar
    Betina
    20. april 2012 at 13:17

    Hej. Jeg kan se det er lang tid siden at du postede dette indlæg, men jeg må bare høre hvad det er for en sojapølse der er din yndlings? Jeg har nemlig lidt svært ved at finde en jeg er vild med…

    • Besvar
      Mia
      20. april 2012 at 13:53

      Hej Betina

      Og tak for din kommentar. Dejligt at du kigger forbi herinde.

      De tofupølser som jeg holder mest af hedder “Wiener” (de lange er dem man oftest kan finde i Danmark) og er fra producenten NAGEL TOFU. Du kan se dem på siden her: http://www.tofunagel.com/produkt_wuerstchen.html. De bliver rigtigt gode hvis man varmer dem på pande eller i ovn. Det er også dem som Den Økologisk Pølsemand – DØP (http://www.xn--dp-lka.dk/da/om-doep) bruger. 🙂 Faktisk er alle deres pølser ret lækre synes jeg… Håber det hjalp lidt.

      Kh Mia

      • Besvar
        Betina
        21. april 2012 at 19:11

        Tusind tak for det hurtige svar.. dem vil jeg ud og finde så, og prøve at lave hurtigst muligt..

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt