Besøget på Café Agnez er et af de tilfælde der bekræfter reglen om at det ofte er sjovere at gøre noget spontant, end at gøre noget som man har planlagt. I hvert fald havde jeg ingen idé om at jeg og kæresten ville ende på Café Agnez da vi steg ombord på Øresundstoget en dag i påskeferien, modsat hvordan jeg ellers ynder at planlægge sådanne ture helt ned i detaljen.
Og faktisk vidste jeg heller ikke rigtigt hvad vi gik ind til da vi gik mod stedet, som vandt prisen som årets café i Malmø 2011. Og det var i konkurrence med helt “almindelige” caféer. Men det var et af de steder der var tættest på os da frokostsulten pludselig ramte og vi søgte råd hos app’en VegOut. Jeg kan på det kraftigste anbefale dig den app, hvis du elsker at prøve vegetariske/veganske caféer, restauranter, butikker og lignende når du er i udlandet. Du skal have internetforbindelse eller mobilnetværk for at bruge den, så det er oplagt at kigge på den hjemme fra for det kan være dyrt at bruge mobilnetværk i udlandet.
Læs videre →