Hovedretter Opskrifter

Chili cin carne

Engang imellem MÅ jeg bare have noget med tomat. Helst kogt, bagt eller stegt tomat. Ellers skal det være solmodne tomater fra min mors drivhus eller dem man får på ferie i Italien. For faktisk er jeg ret kræsen med tomater. Når det er vinter her hjemme spiser køber jeg stort set aldrig friske danske tomater – jeg synes de smager af 99% vand og 1 % tomat. Sådan cirka. 😉 I går havde jeg god tid til at lave noget lækkert aftensmad og havde, udover tomat, lyst til noget varmt. Med bønner og masser af krydderier. Det kom der denne ret velsmagende Chili UDEN KØD, ud af. 🙂

Chili cin carne

Nok til 2 personers aftensmad og 1 persons frokost

2 løg

2-4 fed hvidløg

1 stort spsk kokosolie

2 store gulerødder

1 tsk tamari/sojasovs

2-4 spsk lys rødvinseddike (jeg brugte IKKE balsamico)

1 dåse hakkede tomater + 1/2 dåse vand

1 tsk stødt spidskommen

1/4 tsk stødt chili (mere eller mindre efter chiliens styrke og din smag)

1 stor knivspids stødt kanel

2 tsk salt

1 dåse kogte kidneybønner

1/2 dåse kogte kikærter

Rens løg og hvidløg. Skær løget i fire kvarte og skær derefter hver del i tynde skiver. Hak hvidløget groft. Varm oliven op i en gryde sammen med hvidløg. Når olien er varm og hvidløget let brunet, tilsættes løget. Lad nu det hele stege i 5 minutter, til løgene er let karamelliserede. Skræl imens gulerødderne. Skær dem ud i små stykker. Tilsæt dem når løgene er færdig stegt og lad dem få 2-3 minutter på høj varme. Nu skal tamari og rødvinseddiken tilsættes. Den rødvinseddike jeg brugte er noget lysere og mildere i smagen end balsamico. Lad lidt af tamarien og rødvinseddiken bruse væk, inden tomaten tilsættes. Fyld dåsen tomaterne har været i halvt op med vand og tilsæt også det. Herefter skal spidskommen, chili og kanel samt salt i. Rør godt rundt og bring det hele i kog. Skru ned for varmen og lad det simre i 20 minutter cirka. Når tiden er gået kommes bønner og ærter ved, der skrues op for varmen og det hele koges igennem i 5-10 minutter. Smag så eventuelt til med lidt mere salt.

Jeg spiste retten med kogt hirse og en hurtig salat, som jeg blogger om en af de kommende dage!

Jeg håber at alle har haft en vidunderlig påske og har haft mulighed for at nyde det gode vejr.

Namaste!

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Tre gange grøn salat « mia-mad.dk – en vegansk madblog
    18. maj 2011 at 16:21

    […] dage hvor jeg gladeligt går i køkkenet og snitter, steger, koger og rister løs. Det var på en af de aftner at denne dejlige salat blev […]

  • Besvar
    Frokost på ‘Statens Museum for Kunst’ « mia-mad.dk – en vegansk madblog
    8. juli 2011 at 07:01

    […] tomater faldt dog ikke helt i min smag. Men jeg er også meget kræsen når det kommer til tomater. Salaten var den sprødeste jeg længe har smagt og fenikkelen var skåret ud i papirtynde […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt