Madkultur

Chokoladefestival 2013 og forventningens glæde

Så er det i weekenden at det går løs i TAP 1 på Carlsberg i København, den 2. og 3. marts. Over 40 udstillere er samlet og på programmet er der også DM-finale i chokolade for kokkeelever, smagninger af chokolade og demonstrationer af diverse opskrifter med chokolade, både fra det søde og det salte køkken. Jeg skal derned lørdag sammen med kæresten, med kameraet over armen og pungen fuld af penge så jeg rigtigt kan få forsødet min tilværelse. 😉
Floedebolle

Summerbird, som har kreeret denne skønne økologiske flødebolle, kommer. 🙂

Det er sjældent at jeg glæder mig så meget til noget som jeg glæder mig til at gå rundt i den chokoladeverden som bliver skabt bare for én weekend, med så mange produkter og producenter samlet på ét sted. For jeg elsker chokolade. Kort og godt. Det er nydelse på højt plan og fascinerende med alle de smagsnuancer det kan byde på.

Varlhona

 

Valrhona er også at finde på festivalen. Det er Chokolade Kompagniet der har det med. Mmm…!

Man kan købe billetter online og spare lidt, men man kan også købe dem i døren. Derudover sælger Magasin Mad & Vin på Kgs. Nytorv, A XOCO i Torvehallerne og Dalgaard Supermarked i Hørsholm en fin træ-æske med Chokoladeselskabets logo på, som indeholder to billetter, et par-medlemsskab til Chokoladeselskabet (som er dem der arrangerer festivalen), en key-hanger og et stykke lækkert kvalitetschokolade. Det tilbud gad jeg godt at jeg havde benyttet mig af… Nå, måske næste år.

AMMA

 

Og jeg håber at der også er noget AMMA chokolade at savle over, hehe. 😉

Der kommer nok lidt om mine oplevelser på festivalen på bloggen i den nære fremtid.

God weekend, når den snart ankommer.

Namaste! 🙂

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Mette
    28. februar 2013 at 10:13

    Hej Mia,

    Ja, vi er vist mange, der glæder os i denne tid …. Næsten lige som juleaften 🙂

    Jeg ser særligt frem til at smage Original Beans og Amedei, samt igen møde entusiastiske Damian Allsop.

    Sidste år var det også en fantastisk oplevelse at møde flere af producenterne og tale med dem. Det er så tydeligt at mærke, hvilken passion der ligger bag arbejdet.

    Jeg er også på Festivallen lørdag.

    Måske ses vi?

    Mange hilsner,
    Mette

    • Besvar
      Mia
      28. februar 2013 at 10:22

      Hej Mette

      Tak for din kommentar. 🙂

      Det er også sådan jeg har det. Jeg har ikke været afsted før, så det er jo bare ekstra spændende i år.

      Ligesom dig ser jeg også specielt frem til Amedei som jeg faktisk aldrig har smagt før. Der findes godt nok mange skønne mærker og producenter!

      Ja, måske vi ses lørdag. 🙂

      Mvh Mia

  • Besvar
    Mette
    2. marts 2013 at 18:45

    Kære Mia,

    Velkommen hjem.
    Hvor var det hyggeligt at møde dig i dag.
    Hav en dejlig aften og nyd dagens søde indtryk.

    Mange hilsner,
    Mette

    • Besvar
      Mia
      2. marts 2013 at 21:32

      Kære Mette

      Også velkommen hjem til dig. 🙂

      Ja det synes jeg godt nok også. Håber du fik noget ny chokolade-inspiration med dig hjem. Jeg har i hvert fald en masse der skal smages på de næste mange uger. 😉

      Mvh Mia

  • Besvar
    ‘Love list’ 5 « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    28. april 2013 at 07:50

    […] fire barer af min, lige for tiden, ynglingschokolade ‘Original Beans’ til at holde fra Chokoladefestivalen den 2./3. marts og helt indtil nu. Det er firmaet Chokomania der importerer og forhandler chokoladerne i Danmark. […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt