Desserter Opskrifter Snacks

Dadel/Jordnøddesmørkugler

…med kakaopulver minder som udgangspunkt lidt om snickers i smagen. Og så alligevel ikke. Kuglerne her er tilgengæld en hel del sundere: protein, sunde fedtstoffer og gode kostfibre fra jordnødderne. Kakaoen bidrager med vigtige mineraler. Kombinationen af ingredienser gør at de smager himmelsk og da de også er nemme at lave, hvis man lige har en egnet blender, er de et rigtig godt alternativ til den søde tand. Vegansk, sundt og hurtigt.

Dadel/Jordnøddesmørkugler

125 gram stenfri dadler

2 spsk saltet jordnøddesmør

2 spsk ren kakaopulver

4 drys vanillepulver

1-2 spsk kokosolie

Dadler, jordnøddesmør, kakao- og vanillepulver kommes i en blender. Jeg har en BRAUN blender hvor der fulgte en minihakker med. Den minihakker er perfekt til denne opskrift. 

Så blendes der. Det første stykke tid lyder det lidt som om der måske er sten i dadlerne, men det er der jo ikke. Der skal bare blendes og blendes og blendes…efter cirka 2 minutter tilsættes kokosolien. Det tager nok 4-6 minutter før massen får den ønskede konsistens. Det er ret løst men kan nemt trykkes sammen – og så hænger det også sammen. Når massen når dertil formes den til små kugler som kommes i en lufttæt dåse, eventuelt beklædt med bagepapir. De opbevares i køleskabet og kan holde i i hvert fald en uge. Og så er der ikke andet tilbage end at nyde dem! 😀

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    julia
    26. februar 2011 at 21:05

    hej, lækker blog du har dig.

    Hvor meget har du givet for din blender/minihakker og er den anbefalelsesværdig? Er nemlig på udkig efter en ny 🙂

    Mange hilsner,

    • Besvar
      Mia
      28. februar 2011 at 09:46

      Hej Julia

      Mange tak for din kommentar! Den blev jeg glad for.

      Jeg købte min stavblender for en del år siden nu, på tilbud (hvilket de vist ofte er)…så den har holdt i lang tid. Men jeg kan desværre ikke huske hvad den kostede, dog jeg kan se at du vil kunne få en lignende model til omkring 400-500 kroner i dag. Jeg har aldrig haft fra andre end Braun’s og synes de er meget anbefalelesværdige! Specielt hvis man køber en model med deres 350 ml minihakker – den kan nemlig hakke frø, kerne og nødder så grundigt at de bliver til mel! Det kan den på 500 ml desværre ikke helt klare…til gengæld er den genial til humus. Stavblenderen i sig selv er ret stærk og man kan lave skønne smoothies med den.

      På genlæs/syn! 🙂

  • Besvar
    “Bøffer” af tofu og skyr-aioli « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    15. januar 2013 at 11:48

    […] løget over i fire og hak det mellemfint – jeg bruger min minihakker. Dræn vandet fra tofuen og skær også den i fire stykker. Kom den ned til løget og blend til […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt