Madkultur

DM i hverdagsmad 2012

Jeg er mest til mad der kan passes ind i en ofte travl hverdag. Mad der er forholdsvis nem at lave, som egner sig godt som rester dagen (eller dagene) efter eller måske endda som et dejligt indslag i madpakken, som er sund og mættende, og som smager godt. Det er hverdagsmad jeg laver allermest af. Derfor blev jeg også ret glad da jeg så at der var noget der hed DM i hverdagsmad, en konkurrence som er blevet til fordi en stor flok mennesker gerne vil hylde hverdagsmaden. Med deres egne ord: DM i Hverdagsmad skal ikke forstås som endnu en opskriftskonkurrence, men skal tjene et højere formål om at løfte danskernes hverdagsmad, måltidsvaner og madlavningskompetencer.’ Ja tak siger jeg bare. 🙂 

Hverdagsmad er et kært emne der ligger mit hjerte meget nært, nok mest fordi jeg tror på og føler at det giver en speciel glæde og tryghed i hverdagen at man mødes om et varmt måltid mad. Det er en tradition som jeg er vokset op med og en tradition som jeg gerne vil føre videre. For jeg kan nemt mærke hvis jeg ikke har fået mit varme aftensmåltid. Så føler jeg mig ikke rigtigt mæt i maven eller i hjertet, for så mangler jeg både et godt og solidt måltid mad, men også den gode snak som gerne følger med der ved spisebordet.

Jeg nåede lige præcis at indsende en opskrift – lasagnen her, bare med lidt hvidløg i også – inden deadline og var så heldig at den blev udvalgt og nu er blandt de 50 der går videre i konkurrencen. Her ses den som opvarmet frokost, derfor de let brankede kanter. 🙂

Så vidt jeg ved går afstemningen i gang den 1. oktober og slutter den 3. november. Så hvis du har lyst til at stemme på min, efter min mening, lækre lasagne vil jeg blive meget glad. 🙂 Du kan følge slagets gang på DM i hverdagsmad Facebook side. Og jeg skriver også mere om det igen snart. 😀

Namaste!

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    LENE
    26. september 2012 at 16:01

    Hej Mia.

    jeg krydser finger :))

    En anden ting: Jeg kan ind imellem få lyst til de vanske pølser og lign., som jeg kan købe i min lokale helekostbutik. En Ekspert som dig med din erfaring og uddannelsesmæssige baggrund må kunne svare på følgende:
    Er disse soya – ellee tofuprodukter ernæringsmæssigt set gode og lødige produkter? Altså kan man forsvare at bruge dem i sin daglige madlavning, når man samtidig gerne vil leve
    ernæringsmæssigt rigtigt?
    På forhånd tak for svarene.

    Hilsen en madglad kvinde på snart 50 😉

    • Besvar
      Mia
      29. september 2012 at 07:57

      Kære Lene

      Mange tak for dit spørgsmål. Jeg vil forsøge at svare dig, selvom du jo er din egen ekspert – du ved hvordan du har det når du spiser på den måde du gør, om det gør dig glad og om det giver dig den energi du gerne vil have i hverdagen. 🙂

      Men i hvert fald er tofupølser jo en ret forarbejdet madvarer, som er gode fordi de er ret rige på gode vegetabilske proteiner, og knap så gode fordi de ofte (nu ved jeg jo ikke hvilket mærke du køber) har et højt saltindhold. Tofuprodukter indeholder også ofte en del gode mineraler og sunde fedtsyrer. Mit svar er derfor at man sagtens kan spise dem nogle gange om ugen, men at jeg ikke vil anbefale dig at spise dem hver dag.

      Skriv endelig igen hvis der er mere du gerne vil vide eller hvis du synes der er noget som er uklart.

      God weekend!

      Kh Mia

  • Besvar
    LENE
    26. september 2012 at 16:02

    …okay – det gik lidt stærkt: Jeg kan få lyst til de VEGANSKE……………

  • Besvar
    LENE
    29. september 2012 at 09:37

    Hej igen.

    Tak for svaret. Jeg bliver – en gang imellem – glad af at spise tufu-pølser 🙂
    Nu kan/må du jo nok ikke anbefale et bestemt mærke, men hvordan kan jeg kontrollere, om der er for meget salt tilsat? Hvor stor en mængde er for meget ?
    Jeg har bla. købt pølser af mærket “Vegedan”, og er stødt på et mærke der hedder “Taifun”, som laver mange forskellige produkter.

    Endnu en gang tak på forhånd.

    God weekend fra Lene.

    • Besvar
      Mia
      29. september 2012 at 10:08

      Jamen så skal du da spise nogle tofupølser. Dem er jeg også ret stor fan af. 😉 Hvis du bare ikke spiser tofupølser hver dag behøver du slet ikke bekymre dig om saltindholdet. Der er så vidt jeg ved ikke nogle officelle anbefalinger om saltindhold i færdigprodukter, så jeg bliver dig svar skyldig i forhold til mængde.

      Jeg elsker selv Nagel Tofu’s wiener pølser: http://www.tofunagel.com/produkt_wuerstchen.html. Desværre kender jeg ikke de andre mærker…

      Kh Mia

  • Besvar
    Kidneybønnelasagne med chili og sød paprika « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    1. februar 2013 at 16:54

    […] nogen af jer måske husker deltog jeg i DM i Hverdagsmad med en efterårslasagne med en nem og mættende linsesovs. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg selv har lavet […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt