Ekstra weekendkursus i vegetarisk madlavning, 22. og 23. marts 2014

I går blev jeg ringet op af min søde kursuskonsulent fra FOF København/Lyngby. Hun havde den gode nyhed at dele med mig, at det weekendkursus som jeg udbyder i samarbejde med dem den 8. og 9. marts allerede er fyldt helt op, og at det også har en venteliste på 9 personer, hvilket, som hun pointerede, faktisk er nok til at oprette et helt nyt hold. Derfor foreslog hun at vi fandt endnu en weekend til madlavning. Og det gjorde vi så! Du kan læse meget mere hos FOF ved at klikke på denne sætning. Eller her på hjemmesiden ved at klikke på denne sætning.

At udbyde et weekendkursus var en ny satsning fra min side af, og noget jeg virkeligt gerne vil, så jeg er meget glad for den store interesse der har været for det. Det at have undervisning to sammenhængende dage giver nemlig nogle andre muligheder, og jeg glæder mig meget til at udnytte mulighederne til for eksempel at sætte bønner, nødder eller kerner i blød natten over, og forvandle dem til velsmagende, mættende og smukke retter. Så kunne man jo for eksempel forberede nogle forskellige typer køleskabsgrød…

3

…og fryse nogle gennemmodne bananer og blende sig til nogle skønne, cremede smoothies, og nyde begge dele søndag formiddag? ;)

Smoothie2

Hvis du var en af dem der havnede på venteliste til kurset den 8. og 9. marts, så håber jeg at den 22. og 23. marts passer dig lige så godt, og at vi ses der! Det foregår på Nyboder Skole i København, fra 10.00 til 13.10 begge dage. Jeg håber selvfølgelig også at mange andre skulle få lyst at lave mad sammen med mig, denne lørdag/søndag. Jeg er sikker på det bliver nogle hyggelige dage.

Og så en lille note her til sidst: dette indlæg er mit første på bloggen siden årsskiftet, så jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske dig der læser med godt nytår! Jeg håber du kom rigtig godt ind i det nye år! Jeg holdt en rolig, men festlig nytårsaften sammen med min søde kæreste, og hoppede ind i det nye år med et stort smil på læben. Sikke en masse flot fyrværkeri der blev brændt af i år.

Nytaar

Jeg kan afsløre at jeg går med nogle meget seriøse overvejelser om, for det første, en serie blogindlæg af en type som ikke er set på denne blog før, og for det andet, om at jeg gerne vil tage bloggen i en lidt ny retning fremover. Men det kræver mere tænkning at finde ud af præcist hvordan jeg vil gribe det an, så indtil videre vil der nok fortsat være noget stille herinde. Jeg er dog sikker på at jeg snart vender stærkt tilbage og at du blandt andet kan se frem til et re-design af hjemmesiden her i 2014! Det glæder jeg mig i hvert fald til. ;)

Namaste!

Én kommentar

Skriv en kommentar