Da min kæreste fyldte 30 år for noget tid siden havde jeg meldt mig frivilligt til at bage boller og kager. Det blev til 3 forskellige kager og den ene af dem var et stort hit både blandt gæsterne, og min kæreste og jeg. Der blev faktisk forhandlet til sidst, om den sidste af kagerne her. 😉 Opskriften er inspireret af en muffin opskrift fra chokoladepigen Anne Au Chocolates hjemmeside og diverse online frosting opskrifter. Jeg er helt vild med kagerne – og der er ikke sparet på noget i opskriften. Jeg bruger altid økologiske æg og mælkeprodukter (som smør jo er).
Fødselsdags chokoladebanankager med peanut butter frosting
Kagerne:
60 g sukker
60 g smør
1 æg
50 g hvedemel
10 g Varlhona kakaopulver
1/2 tsk bagepulver
1 moden banan
60 g 70% chokolade (jeg brugte Guanaja fra Varlhona)
Frosting:
25 g smør
25 g creamy/cremet peanut butter
Omkring 1 spsk flormelis
Lille drys vanille pulver
Lille skvæt sojadrik
Start med at måle smøren af til både kagerne og frostingen. Stil det til side i 1-2 timer så det bliver helt blødt.
Forvarm også din ovn til 175 grader varmluft.
Herefter kan du gå i gang med kagedejen. Pisk smøren og sukkeret grundigt sammen. Så skal ægget i og der skal piskes grundigt igen. Kom hvedemel, kakaopulver og bagepulver i en seperat skål og rør det sammen. Vend det herefter i smør/sukker/æg-blandingen.
Mos bananen og vend også den i. Hak chokoladen groft og vend også den i dejen. Du kan bruge både små og store muffinforme – 1 stor tsk i de små og 1 stor spsk i de store. De små kager skal have omkring 13 minutter og de store skal have omkring 18 minutter i ovnen. Tag dem ud og fjern dem fra formene så snart du kan. Stil den til side så de kan køle helt af ellers smelter frostigen af dem når du smører dem med det.
Imens de køler af kan du piske frostingen sammen. Start med smøren og peanut butteret og pisk det luftigt. Smag det til med flormelis og vanille og juster konsistensen med sojadrik. Kom så frostigen på køl i 1/2 til 1 time, ikke længere for så bliver den for stiv til at smøre på kagerne.
Jeg håber du får glæde af opskriften!
Namaste.
4 kommentarer
Mor
17. september 2013 at 12:49Dem må du godt få lov at bage, til din mor – så lover jeg et glas most af egen avl dertil !! Knus din MOR
Mia
17. september 2013 at 13:25Det kan være de skal bages i Spanien? 🙂 😉
Samantha
3. oktober 2013 at 19:14Chokolade <3 banan <3 og peanutbutter <3 3 fantatiske ting. De kan kun være gode 🙂
Mia
6. oktober 2013 at 11:14Tak for din søde kommentar Samantha! Ja, det er en ret pålidelig treenighed med de tre skønne ingredienser. 🙂 Jeg er ret sikker på at du ikke vil fortryde at bage dem her. 😉