Madkultur

Food Festival 2014 – på Tangkrogen i Århus

I dag går turen til New York City! Og der skal jeg være lige ind til måneden er slut. Du tror mig sikkert når jeg skriver at jeg har lavet en lllaaannnggg liste over spisesteder jeg gerne vil forbi… 🙂 Der er SÅ mange der lyder SÅ spændende! Der er allerede reserveret bord på Pure Food and Wine og jeg skal også spise middag på madskolen Natural Gourmet Institute, et sted jeg gerne vil være elev engang. Og så skal jeg på rundvisning på en rooftop farm på Brooklyn, kaldet Brooklyn Grange Navy Yard Farm. Blandt andet. Der kommer helt sikkert nogle indlæg om min tur, på bloggen her, i den kommende tid.

Der er meget at se frem til, også når jeg igen er hjemme i Danmark. For så går der ikke længe før jeg skal på Food Festival i Århus, noget jeg gerne har villet lige siden de startede op for nogen år siden. I år er det tredje gang festivalen afholdes og jeg skal altså bare afsted denne gang. Festivalen har nordisk gastronomi og råvarer som omdrejningspunkt, og har et specielt fokus på at inddrage publikum i leg og smag. Det er faktisk Nordens største mad festival! Sejt, ikke? Der kommer en masse kreative madmennesker forbi og afholder spændende aktiviteter, og jeg har allerede købt billet til en River Cottage Fourageringstur, som jeg er rimeligt meget oppe at køre over. 😀 Jeg er sikker på at det bliver en lærerig, unik og sjov oplevelse. River Cottage optræder også på Gastroscenen, hvor der er gratis adgang for alle.

FF2014-1

Festivalen foregår 5. til 7. september og i løbet af de tre dage bliver der meget mange kan se, gøre og smage. Programmet er endnu ikke lagt helt fast, men det kommer til at ligge på deres hjemmeside snart er jeg sikker på. Indtil da, er der masser af information at finde lige her. Der kommer blandt andet til at være en masse boder med smagsprøver og også med mulighed for at købe lækkerier med hjem. Festivalen har også en masse forskellige sjove aktiviteter man kan deltage i. Du kan sikre dig en billet lige her.

FF2014-2

Ses vi? 🙂

Alle billederne er lånt fra Food Festivals hjemmeside og er fra foregående festivaler.

Namaste!

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Piskeriset
    20. august 2014 at 22:10

    Dit heldige asen! New York er jo et slaraffenland af gode madoplevelser! Jeg bliver nødt til at anbefale dig vegetar/veganer-restauranten Candle 79: http://piskeriset.dk/candle-79-i-new-york/

    … samt den lille kæde, Blossom du Jour, hvor vi fik rejsens bedste burger (der tilmed var vegansk – jo, den slog skam samtlige kødburgere, vi smagte :-)):
    http://piskeriset.dk/burgerbattle-i-new-york/

    Rigtig god tur 🙂

    • Besvar
      Mia
      25. august 2014 at 13:29

      Jeg nyder det også i fulde drag! 🙂 Faktisk er vi blevet meget inspireret af din/jeres tur herovre, var det sidste år, og bor i en lejlighed fundet på Airbnb’s hjemmeside så der kan laves lidt mad “hjemme” også. Mange tak for tipsene, nu må jeg se om vi når det. 🙂 Spiste burger på BAREBURGER en af de første dage, det smagte sindsygt godt. 😀

  • Besvar
    La Cucina Nada
    23. august 2014 at 11:06

    Ja vi gør så!
    I Århus altså, ikke i N.Y.

    Jeg skal deltage i en workshop fredag, og regner med at blive weekenden over, så lad os da lige stikke hovederne sammen.

    • Besvar
      Mia
      25. august 2014 at 13:26

      Hehe, Århus er vist også et nemmere sted at finde hinanden. Stor by NYC! Det kunne være så hyggeligt lige at stikke hovederne sammen. Fredag er jeg der i hvert fald en stor del af dagen. 🙂

  • Besvar
    Signe
    5. september 2014 at 14:11

    Hej Mia,

    Jeg har forgæves forsøgt at sende dig en besked her gennem bloggen, så nu prøver jeg lige med en kommentar her i stedet.

    Jeg skal til at starte på mit bachelorprojekt på Ernæring- og sundhedsuddannelsen, og jeg skal skrive om plantebaseret kost, sundhed og bæredygtighed.
    Jeg kom i tanker om dig, da jeg jo ved fra din blog at du har samme uddannelse, og tænkte om du måske kunne have skrevet bachelor om nogenlunde samme emne?
    I så fald, så vil jeg høre om din opgave er tilgængelig et sted, eller om jeg kan få lov at læse den? Måske har du noget brugbart litteratur eller andet jeg kan bruge 🙂

    Venligst Signe

    • Besvar
      Mia
      6. september 2014 at 22:01

      Hej Signe

      Tak for din kommentar. Det lyder da underligt at du ikke kan sende mig en besked. Har du forsøgt af flere omgange er det mon blot i dag det driller?

      Du har ret i at jeg har læst en ernærings og sundhedsuddannelse, på engelsk, med specialet Public Health Nutrition & Food Policy. Jeg skrev bachelor om bæredygtige kostvaner i forhold til klimaforandringer og forbrugeres villighed til at spise mindre kød for miljøets skyld. Måske er min opgave at finde her: https://www.phbibliotek.dk/. Men jeg ved det faktisk ikke. 🙂 Hvis du ikke kan finde den, så skriv lige til mig igen. Så kan vi nok godt finde ud af at jeg sender dig den.

      Rigtig meget held og lykke med din opgave!

      Mvh Mia

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt