Anmeldelser Indkøb

Første besøg i Torvehallerne, København

I sidste weekend var kæresten og jeg en tur i de nye Torvehallerne KBH på Israels Plads, samme sted hvor der for over 50 år siden lå Københavns Grønttorv. Og jeg må sige at jeg blev blæst væk af stemningen, konceptet og udvalget. Faktisk følte jeg mig helt stolt da jeg gik rundt derinde og så på alle de lækre (de fleste af dem danske og økologiske) råvarer og produkter. Waw! Jeg har fået mig (endnu) et ynglings sted i København. 🙂 

Friske, danske grønsager og frugter fra Din Baghave. Prøv lige at se de farver!

Deres udvalg af svampe fik mig til at “tabe kæben”…

De har også forskellige andre ting som mel, safter og marmelader.

Og lige den lørdag vi var der, minigrønsager: de sødeste majs og gulerødder.

En af de andre boder havde en overflod af friske hvidløg og andre specialiteter.

Og der var rigtig mange der solgte chokolade. Her nogle fyldte fristelser fra Bornholm.

Økoladen har også en bod med deres skønne økologiske chokolade. Mmm… 🙂

Agnes Cupcakes’ fine minikager.

Knivene her er, så vidt jeg ved, lavet efter samme teknik som der bruges til at lave samuraisværd. Så de er ekstremt skarpe! Priserne for dem er også lidt ekstreme, men det afholder jo ikke en fra at drømme. Men mon ikke, hvis man købte en, at man så har en virkelig god kniv for resten af sit liv? 😉 Smukke at se på er de i hvert fald.

Jeg har allerede været derinde igen og håber at det kan lykkes mig at komme derind hver eneste uge. Det eneste de lige mangler er en bod med helsekostprodukter. 😀 Måske ses vi derinde? 😉

Forresten er der lige åbnet en ny vegansk restaurant lige overfor Torvehallerne KBH, som hedder Firefly. Det bliver den første af sin slags der lige pt er i København, for der laves nemlig både “råt” og “tilberedt” mad. Den glæder jeg mig enormt meget til at besøge, snart!

Namaste… 🙂

 

Relateret indhold

7 kommentarer

  • Besvar
    Doreen Møller Holmquist
    11. september 2011 at 08:55

    Hold da op hvor ser det lækkert ud, og skønne fotos. Jeg troede bare det var dem fra grøntorvet der bare var rykket indendørs, men kan se det noget helt andet.
    Sjovt nok spurgte min mand mig i går hvor vi var i København om vi skulle se det og der udsatte jeg det, det ærger mig nu.
    Jeg kommer der ikke så tit da jeg bor i Ringsted.
    Glæder mig også til spisestedet, uhhhmmm.

    MVh Doreen

    http://www.pippitime.blogspot.com

    • Besvar
      Mia
      11. september 2011 at 12:37

      Hej Doreen

      Mange tak for din kommentar.

      Ja, det er noget helt andet kan du tro. Fokus er meget på kvalitet og vel nærmest gourmet… Det er i hvert fald nogle velassorterede specialbutikker de har derinde. Der må du ind næste gang du er i Kbh så. 🙂

      Mvh Mia

  • Besvar
    Piskeriset
    11. september 2011 at 10:10

    Sikke skønne billeder – nu bliver jeg bare endnu mere misundelig på københavnerne 😀

    Kan du huske prisen på de smukke knive?

    • Besvar
      Mia
      11. september 2011 at 12:41

      Tak, der er også meget skønt at tage billeder af derinde.

      Staden som sælger knive hedder ‘Knife for Life’ og de har også en hjemmeside. Jeg har fundet de knive som jeg tror er dem jeg tog billede af, lige her: http://knifeforlife.dk/index.php/1277908 – priserne starter ved cirka 800 kroner og går så opad.

      🙂

  • Besvar
    Dominique
    12. september 2011 at 16:26

    Jeg var derinde for første gang i sidste uge, og overvejer kraftigt at tjekke det ud igen imorgen. Stedet gjorde mig så glad, og hey, smagsprøver.

    http://boksenblog.blogspot.com/

    • Besvar
      Mia
      16. september 2011 at 09:28

      Hej Dominique

      Og mange tak for din kommentar og fordi du kigger forbi! Ja, de lækre smagsprøverne dem må man ikke glemme. 😉

      Mvh Mia

  • Besvar
    Vegetarisk fransk hotdog hos DØP, København « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    24. oktober 2011 at 07:04

    […] besøgte deres pølsevogn nede ved Torvehallerne København. Dem kan jeg jo ikke helt holde mig […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt