Anmeldelser Spisesteder

Frokost på ‘Statens Museum for Kunst’

Engang imellem bliver man overrasket over madkvaliteten “offentlige steder”: på museer, for eksempel. 😉 Oftere bliver man dog skuffet, som i Zoologisk Have i København. Friture, pølser og hvidt brød. 🙁 Som indlægget titel afslører, var jeg forleden på Statens Museum for Kunst med noget familie som gav frokost i deres café. Vi var fire i alt, to voksne kvinder og to små børn, som fik deres børne menu. Den var ikke vegetarisk da den indeholdt en fiskefrikadelle, men den er nok det sundeste valg til børn jeg indtil videre har set i hele mit liv. Det gør en bachelor i sundhed og ernæring glad! 🙂

Menuen til os voksne var lille men sund og lækker. Jeg var så heldig at kartoffelsalaten var vegansk, så den sagde jeg ja tak til. Den kostede omkring 100 kroner og var efter min mening alle pengene værd. Man fik også nogle skiver friskbagt foccacia brød med i købet som man kunne smage var tilberedt med en god kvalitets olivenolie. Mmm siger jeg bare.

De bagte og afkølede tomater faldt dog ikke helt i min smag. Men jeg er også meget kræsen når det kommer til tomater. 😉 Salaten var den sprødeste jeg længe har smagt og fenikkelen var skåret ud i papirtynde delikate flager. Der var også tykke skiver skønne sødlige løg. Mmm… Kartoflerne var selvfølgelig nye og “drysset” var ristet hjemmebagt rugbrød, som gav en god balance til de friske grønsager. Dressingen var ret syrlig og baseret på en grov sødlig sennep. I det hele taget virkede det som der var tænkt meget over salaten, både indholds- og udseendemæssigt.

Namaste!

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt