Hovedretter Opskrifter Supper Vegansk

Grønsagssuppe og brune ris og du puy linser med arame tang

Suppen her er propfyldt med skønne grønsager, som kan varieres i det uendelige. Ved at koge ris (eller speltkerner), linser og tang ved siden af, kan hver enkelt selv justerer forholdet og få nærmest lige den suppe de ønsker sig. Arame tang er rigt på jod, smager ret godt og giver hele suppen en dybere smagskarakter. Det er ikke nødvendigt at servere brød til, men det gør ikke noget hvis man tilfældigvis står inde med et lækkert nybagt brød. 😉 Med-ris-m.m.2

Grønssagssuppe og brune ris og du puy linser med arame tang

En 7 liters gryde fuld – nok til 2×2 personers aftensmad plus 1-2 frokoster for 1 person

1 dl brune ris (speltkerner smager faktisk næsten bedre)

1 dl grønne du puy linser (de små)

6 dl vand

1 håndfuld arame tang

1 porre

4 stængler bladselleri

6 fed hvidløg

1 frisk tomat

2 spsk olie eller mere, til det dækker grydens bund

4 blade laurbær

4 gulerødder

4 kartofler

2 pastinakker

1 spsk urtesalt

1 eller flere tsk havsalt

1 terning økologisk grønsagsbouillon

Stødt rød chili efter smag

1 lille tsk sød paprika

En hel del vand

1/2 broccoli

1/2 blomkål

Kom ris, linser og vand i en lille kaserolle og bring det i kog. Skru ned og lad det stå og simre i omkring 30 minutter, indtil både ris og linser er møre. Imens går du igang med suppen. Tangen skal først koge med de sidste 5 minutter!

Start så med at rense porre, bladselleri og hvidløg og hakke det hele groft. Skær tomater over og fjerne den våde “indmad” så du kun har det faste “kød” tilbage. Hak tomaten groft. Varm så olien op i en gryde og steg porre, bladselleri, hvidløg og tomat ved høj varme i 5 minutter. Skru ned, tilsæt laurbær og lad det stå og småstege mens du skræller gulerødderne, kartoflerne og pastinakkerne. Skær dem ud i  mellemsmå tern. Kom dem så i gryden og skru op for varmen. Efter 5 minutter tilsætter du urtesalt, havsalt, grønsagsbouillonterningen, stødt rød chili og sød paprika, hvorefter du dækker det hele med vand. Der skal nok cirka 1 1/2 liter vand til, eller mere. Lad suppen koge op, skru lidt ned så det koger men du stadig kan have låg på gryden uden at det koger over, og lad det stå sådan i 10 minutter. Imens renser du broccoli og blomkål. Broccoliens stilk plejer sagtens at kunne bruges hvis du blot skræller den og hakker den groft. Skær broccoli og blomkål ud i mundrette blomster.

Når suppen har kogt 10 minutter kommer du broccoli og blomkål i, skruer op så det koger igen og giver den 5 minutter. Ikke mere! Ellers bliver grønsagerne for bløde. Smag så til med salt og server.

Husk at arame tangen skal koge med de sidste 5 minutter, i gryden med ris og linser!

Oppe-fra

Og husk så også at suppen kun bliver bedre af at stå til dagen efter. 😉

Jeg håber du får glæde af opskriften!

Med-ris-m.m.

Fortsat god weekend.

Namaste.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Mor
    6. april 2013 at 10:15

    Du skulle have en “like” funktion, denne ret ser ud som vores “Alt Godt fra Haven” altså bortset fra tang, linser og ris. Lige nu masser af jordskokker, så den står på jordskoksuppe med spæde skud af alt muligt, især hvidløg og porreløg, når du kommer til Jylland 🙂 Rie-mor

    • Besvar
      Mia
      6. april 2013 at 10:35

      Det har jeg faktisk mor! Lige under overskriften kan du synes om indlægget.

    • Besvar
      Mia
      6. april 2013 at 18:54

      Hov, det hele kom ikke med! Jeg glæder mig meget til suppe alla Stengården snart. 🙂 Og tak.

  • Besvar
    A+K
    7. april 2013 at 13:27

    Uhm, jeg elsker linser i suppe, det ser vel nok godt ud!

    – Anne

    • Besvar
      Mia
      8. april 2013 at 08:20

      Hej Anne

      Tak for din kommentar. Det smager altså også bare godt. Det er perfekt som rester i dagene efter. 🙂

      God mandag!

      Mvh Mia

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt