Anmeldelser Produkter

Hømælk og høost fra Naturmælk – produkttest!

Jeg er vokset op i Jylland, hvor jeg det meste af tiden har boet “på landet”. Det vil sige at der ikke har været langt til den nærmeste kobonde, græsmark, grisegård eller raspmark. Og dermed ikke langt til de nærmest malkekøer. Efter at mine forældre og jeg havde boet de første par af år af mit liv i kollektiv hvor med-beboerne hentede frisk komælk til os alle direkte på nabogården, fortsatte vi på samme måde da vi på et tidspunkt flyttede for os selv. Mine to søstre kom så til og fik samme dejlige komælk. Og hos min mor fortsatte vi på samme måde i nogle år efter at mine forældre blev skilt. På et tidspunkt flyttede vi til en større landsby og havde ikke længere nem adgang til den helt friske komælk, og så kom der mælk på karton på menuen. Og det brød jeg mig kort sagt IKKE om. Faktisk synes jeg så dårligt om det at jeg ikke havde nogen som helst problemer med at undvære komælken i alle de mange år hvor jeg var veganer (hvilket er omkring ti).   

Alt

Da jeg for noget tid siden modtog en herlig omgang mælkeprodukter fra det økologiske mejeri Naturmælk, blev jeg derfor meget positivt overrasket over smagen af den biodynamiske gårdmælk (med naturligt fedtindhold) som var med i leveringen: den ligger nemlig meget tæt op af mine minder om barndommens helt friske komælk. Og så blev den også fulgt af en god historie og nogle ret så fine visioner. Naturmælk fokuserer nemlig meget på den foder som mælkebønderne fodre deres køer med: jo mere hø og græs, des bedre. De har endda lavet en ost som udelukkende er med komælk fra køer som spiser en masse hø (og om sommeren græs). Den er kendt under det meget oplagte navn HØOST og smager skønt: mildt, nøddeagtigt, sødligt og lidt tørt i det (og er i øvrigt oplagt i tykke skiver med lidt honning med ristede valnødder i, ovenpå). Smagen skulle eftersigende også afhænge af hvilke gård osten kommer fra, ligesom at kaffe smager forskelligt alt efter hvilket land og kaffegård den er dyrket på – man kan smage dens terrior, altså stedet hvor, i dette tilfælde, køerne har græsset.

Gaard-maelk

Hø, for dem som ikke ved det, er tørret græs og de mælkebønder der leverer til Naturmælk sår endda også en masse urter i deres græs, så både græsmark og hø kommer til at smage og dufte endnu bedre. Sundere skulle det også være. Faktisk har undersøgelser vist at indholdet af sunde fedtsyrer som omega-3 er højere i mælk fra køer der spiser en masse hø og græs, hvilket gør at den type komælk er sundere end fra køer der primært har fået kraftfoder og ensilage (hvilket er gæret græs). Især i sommermånederne hvor Naturmælkkøerne går udenfor og kan græsse det meste af dagen væk, skulle det sunde fedtsyreindhold være rigtig højt. Urterne tiltrækker også en masse insekter og bier, og bidrager dermed til større mangfoldighed og en højere biodiversitet.

Naturmælk har med deres initiativ med urterne gjort endnu mere for en både velsmagende og sund komælk, for man skulle eftersigende også kunne smage en forskel. Måske er det derfor at jeg synes så godt om den biodynamiske gårdmælk, fordi den som barndommens komælk smager mere af det oprindelige? Køerne skulle også være ret glade for det urterige græs og hø, som også gavner deres sundhed og styrker deres immunforsvar. Kort sagt er græs faktisk køernes naturlige kostvalg, så jeg er sikker på at de trives med Naturmælks strategi. Smart, ikke? Du kan se mere om fordelene ved at have urter på køernes græsmarker her i en fin lille video fra Naturmælk.

Hoeost

Naturmælk er helt sikkert et mejeri som jeg for alvor har fået øjnene op for nu, med deres fine visioner og lækre produkter. Det virker også som om de gør noget ekstra-ekstra for dyrenes velfærd, hvilket et et stort plus for mig. Når jeg har fået spist mig igennem den sidste høost er jeg sikker på at der ikke går længe før den står på min indkøbsliste. Og når jeg skal have en kop kaffe herhjemme med mælk i for eftertiden, så SKAL den altså bare laves med biodynamisk gårdmælk med naturligt fedtindhold. Det er SÅ godt. 🙂 Forøvrigt smager deres ABC-tykmælk intet mindre end genialt! Og både min mor og kæreste var vildt begejstrede for den røgede Gou Dan da jeg servede nordisk tapas, med blandt andet de tre Naturmælks oste i kassen, for dem i påskeferien.

God påske!

Namaste…

 

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Lene Nielsen
    23. april 2014 at 15:13

    Hej Mia

    Ved du om Høosten er fremstillet med vegetabilsk osteløbe ?

    Hvordan kan det være, du gik væk fra at være veganer ?

    På forhånd tak for svaret

    Hilsen Lene

    • Besvar
      Mia
      23. april 2014 at 15:30

      Hej Lene

      Der står bare osteløbe på pakken faktisk? Du bør nok kontakte dem hvis du være 100% sikker. 🙂

      Det er en lang historie hvorfor jeg valgte at begynde at spise æg og mælkeprodukter, og lidt fisk og økologisk kylling engang imellem, igen. Jeg havde kort sagt ikke lyst til at være veganer mere, og har nok egentlig aldrig rigtigt været imod at man “bruger” dyr og deres æg/mælk til mad til mennesker, men jeg har altid været imod at de skulle lide og leve et liv hvor de måske aldrig fik mulighed for at udfolde deres naturlige instinkter og behov. Det er jeg selvfølgelig ikke 100% garanteret at de heller ikke gør når jeg køber økologisk, men det er langt mere sandsynligt tror jeg på, og jeg har givet mig selv lov til lige for tiden at lytte mere til min egen personlige og helt sikkert egoistiske lyst, end til min frygt for at jeg skader andre. Ikke at det er et nemt valg som jeg ikke engang imellem tvivler på om er det “rigtige”, men jeg trives med at spise som jeg gør og lever stadig cirka 90-95% veganskt. 🙂 Håber du kunne dét til noget.

      God onsdag!

      Mvh Mia

  • Besvar
    La Cabra Coffee Roasters, Aarhus « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    18. juni 2014 at 22:36

    […] ligger en kop som jeg nød i januar i år, hos La Cabra Coffee Roasters i Aarhus. Kaffe og mælk (Naturmælks gode biodynamiske gårdmælk) var gået i total symbiose og komplementerede hinanden himmelrækkende godt, skummet var lige som […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt