Anmeldelser Opskrifter Produkter

‘How To’ 1: Gærflager

Dette indlæg er det første i en lang række af “how to” eller “sådan bruger man” forskellige produkter og fødevarer, der er relevante og interessante for – og i – det veganske køkken. Jeg har valgt at skrive om gærflager i dag, fordi en af mine tidligere kursister i en kommentar til et tidligere indlæg, skrev at hun gerne ville vide mere om dem. Den kommentar blev jeg så inspireret af, at jeg fik idéen her. Tak! 🙂

Gærflager er lidt af et fund, synes jeg. Hvis man skulle klassificere dem, ville jeg sige at de hører under krydderi-klassen. For det er ene og alene på grund af deres smag at de er så geniale. Rent indholdsmæssigt er det INAKTIVT gær, det vil sige at den ikke kan bruges til at lave gærhævet brød med og at den heller ikke begynder at gære i fordøjelsessystemet. Det ville være usundt. Den inaktive gær har dog været aktiv engang og i den gæringsprocess der da fandt sted, blev der dannet nogle B-vitaminer. Natur Drogeriet som fremstiller flagerne har da også tidligere kaldet dem B-gærflager og har også stadig B-gær tabelletter i deres sortiment. Dem skal man dog tage 12 stks af om dagen for at få 31% af en voksens daglige behov for B1-vitamin, så det er ikke ligefrem det mest effektive B-vitamin kosttilskud i handlen. Men tabeletterne er lavet af gærflager, tilsat nogle hjælpestoffer så de hænger sammen.

Smagen af gærflager kan beskrives som lidt ostet – de tilfører retter en mild røget smag. Jeg bruger dem ofte når jeg marinere tofu, men også når jeg laver tærter. Hér blander jeg det ofte sammen med dampede grønsager eller blender det med tofu, citronsaft, sojasovs, friskkværnet peber og vand, til en form for æggeerstatning. Det smager bare rigtig godt! (Jeg må snart lave tærte igen)… Derudover passer det også glimrende i pestoer hvor det sammen med citronsaft og eventuelt lidt citronskal giver en meget tilfredsstillende smagsoplevelse. Der er også mange der laver grønkålschips (opskrift på engelsk her), som eftersigende skulle være vanedannende gode. Jeg har desværre ikke prøvet kræfter med en sådan opskrift endnu men har planer om det. Idéen er her at lave en form for dressing som grønkålen dækkes med og så bages det hele, til det er sprødt og lækkert.

Engang imellem tilsætter jeg det også til pastaretter, gerne hvis jeg har lavet en tomatsovs på frisketomater med god olivenolie, hvidløg, løg og frisk basilikum. Det kan faktisk også bare drysses over retter, hvor man gerne vil have en ostesmag. Hvis man rister en håndfuld valnødder i ovnen ved 175 grader i omkring 5-10 minutter (hold øje med dem, de brænder MEGET nemt på), lader dem køle af i 5 minutter og så blender dem med lidt salt og nogle spiseskeer gærflager har man pludselig en vegansk parmesanost! Laver man lasagne kan det piskes i den veganske hvide sovs. Og jeg er sikker på at det også vil gøre sig godt i en risotto.

De kan købes i helsekostbutikker – alle de online jeg kender til af slagsen har dem (som for eksempel her, her og her). MATAS’er fører også produkter fra Natur Drogeriet, så de kan nemt bestille dem hjem til dig. Prisen kan virke lidt høj men de kan holde i flere år og de er ret drøje i brug, så lad dig ikke afskrække af den. De er så meget det værd! 😉

Gærflager hedder Nutritional Yeast på engelsk og der findes millionvis af opskrifter på internettet. Jeg håber du får glæde af dem!

Namaste!

Relateret indhold

18 kommentarer

  • Besvar
    Lotte
    29. marts 2011 at 08:51

    Jeg må også prøve gærflager, når det er så super til madlavning. Har dog hørt om gærflager før i nogen af de andre veganske blogs jeg læser. Det er en super blog du har og fede opskrifter. Jeg læste (fandt) din blog i det nyeste nummer af bladet Vegetaren.

    • Besvar
      Mia
      29. marts 2011 at 14:31

      Mange tak fordi du kigger forbi og for din kommentar! 🙂

  • Besvar
    Ulla
    1. september 2011 at 20:22

    Hej Mia,

    ja jeg blander dem sammen med malede cashewnødder og får så et vegansk alternativ til parmesanost.
    Desværre findes der ikke i Danmark så mange oste alternativer som i England, hvor der fås masser af cheesly ikke animalske osteprodukter…

    • Besvar
      Mia
      2. september 2011 at 08:00

      Mange tak for din kommentar Ulla!

      Jeg kan godt forestille mig at de søde cashewnødder kombineret med gærflager giver en skøn smag. Ja, vi må håbe at det en dag bliver måske endda endnu nemmere at spise 100% planteligt i Danmark som i for eksempel England og USA.

      🙂

  • Besvar
    Linsesovs « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    29. september 2011 at 14:03

    […] dagens forelæsninger. Til gengæld fik jeg varm frokost. Som man måske kan ane har jeg drysset gærflager over sovs og spaghetti. […]

  • Besvar
    Ristede kikærter « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    16. februar 2012 at 09:29

    […] 1 stor spsk gærflager […]

  • Besvar
    livets krusninger
    11. september 2012 at 20:28

    […] 20 g Gærflager […]

  • Besvar
    Squashi-loni-printer version | livets krusninger
    11. september 2012 at 20:32

    […] 20 g Gærflager […]

  • Besvar
    Italiensk hverdagsluxus
    13. december 2012 at 09:54

    […] godt med konsistensen af risene med de 20 minutter. Lige inden servering kom jeg 2 store spsk gærflager i, plus saften fra 1/2 citron og 1 tsk finthakket citronskal (jeg har desværre ikke et god […]

  • Besvar
    Test af risotto fra Chokoladehimlen.dk « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    13. december 2012 at 09:55

    […] godt med konsistensen af risene med de 20 minutter. Lige inden servering kom jeg 2 store spsk gærflager i, plus saften fra 1/2 citron og 1 tsk finthakket citronskal (jeg har desværre ikke et god […]

  • Besvar
    “flødegrønt” |
    5. marts 2013 at 17:40

    […] ½ dl gærflager  […]

  • Besvar
    Undgår du mælk, men savner smagen af ost? Så læs med her!
    12. april 2013 at 06:52

    […] fra mia-mad.dk har en super god beskrivelse af gærflagerne, som du kan læse her. Mia har virkelig mange […]

  • Besvar
    Sunde, fedtfattige, mættende, vegetariske retter - inspirer mig! - Side 2
    26. november 2013 at 01:02

    […] ‘How To’ 1: Gærflager angående gærflager synes jeg hun forklarer det meget fint. Det er selv lang tid siden jeg selv har spist gærflager (har været vegetar tidligere, og er for nyligt blevet vegetar igen). Jeg brugte det blandt andet til t lave facon og ved at en del også bruger det til at gøre sovs tykkere/give det en mere afrundet smag osv. Det er et ret godt produkt hvis du køber via engelske/amerikanske helsesider hedder det yeast Svar med citat […]

  • Besvar
    Anette
    17. september 2015 at 06:48

    Kære Mia

    Sad og søgte på nettet for at finde ud af, hvor jeg kunne købe næringsberiget gær og stødte på et link til din hjemmeside , hvor du blev rost for at forklare både hvad det egentlig er og hvad man bruger det til. Det kunne ikke gøres meget bedre…….

    Hvor blev jeg glad… Jeg er helt enig!
    Jeg skal bruge det til at lave veganer parmesan.

    Tak for fantastisk inspiration.

    Kærlig hilsen Anette

    • Besvar
      Mia
      17. september 2015 at 09:47

      Hej kære moster

      Ej, det er altså lidt sjovt. 🙂 Men jo, det har godt nok fået mange fine ord med på vejen det her indlæg. Det er jeg også glad for. En dag i fremtiden må det opdateres og smukkeseres.

      Fandt du et sted at købe det? Og har du set at Drogeriet er begyndt at lave det i en økologisk udgave også? http://www.natur-drogeriet.dk/frame.cfm/cms/produktblad=yes/npv=40033/npbv=40033/sprog=1/grp=101/menu=101 (der er også links til indkøbsmuligheder her).

      Jeg kan forresten varmt anbefale Månebarnets version af vegansk parmesan. Den har jeg lavet en del gange og den smager SÅ GODT! 🙂

      Knus og god dag

  • Besvar
    Vegansk bøf til burger
    4. februar 2016 at 17:26

    […] Løget hakkes og sauteres på en pande med lidt kokosolie. Champignonerne skæres i tern og tilsættes til løget. Når blandingen er færdig efter 10 minutters tid, slukkes for blusset. I en foodprocessor tilsættes bønner, tomatpure, gurkemeje, worcestershire sauce, løg og champignon. Der blendes og blandingen hældes i en skål. FiberHusk, speltmel/majsmel og gærflager tilsættes, samt den udkogte bulgur/quinua og sojagranulatet. Alt røres sammen til en tyk grød, som godt må virke lidt tør. Grøden sættes eventuelt på køl, medmindre bøfferne skal laves med det samme. Der formes 6 bøffer af grøden. Bøfferne steges ved medium varme i 5 minutter på hver side. Hav godt med kokosolie på panden, så bøfferne ikke sætter sig alt for godt fast. Smør eventuelt bøfferne med kokosolie på begge sider, før de steges. Hvis bøfferne skal steges på grillen, er det også her en god ide at smøre dem med olie, før de lægges på risten.  Servér bøffen med nybagte burgerboller, skiver af agurker, tomater og frisk salat. For Glutenfri Burgerboller tryk her. Velbekomme! *Der kan sagtens bruges en anden bouillon. Jeg synes selv, at Herbamare har en fortrinlig grønsagssmag, uden alle mulige tilsætningsstoffer og dikkedarer. ** FiberHusk er det samme som HUSK eller Loppefrøskaller (Ispaghula Husk), men bare pulveriseret. Fordelen ved FiberHusk er at det holder mere sammen på en dej, fordi det geleer. *** Gærflager kaldes også for B-vitaminflager og kan købes i diverse helsekostforretninger.  Læs mere om dem her. […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt