Nøddesmør er en genial opfindelse med mange anvendelsesmuligheder. Og i mange smagsvarianter. Ofte ristes nødderne før de blendes til smør, men det er også begyndt at være muligt at finde rå nøddesmør i danske butikker. Det er godt nyt for veganere og vegetarer. For nøddesmør, både dem med rå og dem med ristede nødder, kan virkelig give et pift til ens madlavning i det salte såvel som i det søde køkken.
Mandelsmør og jordnøddesmør er dem jeg bruger mest af. Det er først og fremmest fordi det er dem der er nemmest at købe her i landet, samtidig med at det også er dem jeg synes jeg har råd til. Det kan nemlig være en dyr fornøjelse, nok særligt fordi det ikke rigtigt findes i konventionel kvalitet. I det hele taget er økologiske nødder højt oppe prismæssigt, men jeg er stor tilhænger af økologi og jeg køber økologisk 95% af tiden. Jeg forstår godt hvorfor økologi kan komme til at koste mere og betaler gerne for den ekstra indsats der ydes på mange områder i økologisk landbrug.
De to typer har meget forskellig smagskarakter. Jordnøddesmøret smager meget igennem, er tyktflydende og dejligt klistret, hvor mandelsmøret er mere mildt og tyndtflydende.
Jordnøddesmør egner sig rigtig godt til smoothies sammen med frossen banan, ren kakaopulver og frossen spinat eller broccoli. Eller frosne jordbær! 🙂 Det er også lækkert som pålæg sammen med banan, pålægschokolade, friske jordbær, marmelade eller bare alene. Det kan fås i en smooth og en crunchy udgave. Den crunchy er min foretrukne. Hvis man blender det sammen med bløde stenfri dadler, ren kakaopulver, vanillepulver og kokosolie kan man få nogle delikate kugler ud af det. Jeg laver også sovs med det: først steger jeg hakket hvidløg, frisk chili og frisk ingefær i lidt kokosolie. Så tilsætter jeg godt med jordnøddesmør sammen med noget kokosmælk, lidt kogende vand, tamari (sojasovs) og rigeligt frisk citronsaft. Her bruger jeg den smooth udgave. Det skal så bare lige op at koge og så er det den bedste sovs til dampet broccoli, boghvede nudler eller noget helt tredje. Nogen gange kommer jeg også jordnøddemør på lune pandekager eller ovenpå grød. Jeg kan også finde på at smøre på det skiver af æble, pære, på appelsinbåde eller indeni en gennemskåret banan som en slags brødfri sandwich. Jordnødder en blanding mellem nødder og bælgfrugter (bønner, linser og ærter) og er der for både rige på proteiner og fedtstoffer, af den sunde slags.
Mandelsmør er en af mine absolut ynglings madvarer. Både fordi det smager himmelsk og fordi det er proppet med næringsstoffer. Mandler er et rige på calcium, som man jo skal være lidt ekstra opmærksom på som veganer, men der er også andre mineraler, for eksempel jern, og sunde fedtstoffer at hente ved at spise dem. Smøret her er genialt til at give tomatsovse et cremet touch. Det egner sig også godt til smoothies og giver dem en helt anden karakter end jordnøddesmøren gør. Jordbær og mandelsmør går rigtig godt i spænd. Ellers har det stort set de samme anvendelsesmuligheder som jordnøddesmøren.
Namaste! 🙂
12 kommentarer
Kira
30. maj 2011 at 22:05Uuhm, jeg elsker jordnøddesmør. Jeg har faktisk aldrig smagt mandelsmør, og det er sikkert en stor fejl. Hvor køber du det?
Har du nogensinde prøvet at lave noget af det selv? Jeg forsøgte mig med hjemmelavet jordnøddesmør forleden dag, men det gik super dårligt. Måtte tilføje vildt meget olie, og det er der jo ikke i f.eks. Urtekrams.
Mia
30. maj 2011 at 22:43Hej Kira
Tak for din kommentar. Sikke en fin blog du har – den er nu tilføjet min Google Reader og jeg glæder mig til at læse mere. 🙂
Jamen så har du noget at glæde dig rigtig meget til! Mandelsmør er himmelsk godt. Jeg har købt noget i den rå udgave i Urtehuset på Gammel Kongevej 113 på Frederiksberg. Det er forresten en ret fed butik med en lille café med en masse lækkerier. Men ellers tror jeg det kan fås i stort set alle helsekostbutikker i Storkøbenhavn. Hvis ikke de har det hjemme kan de sikkert bestille det hjem.
Jeg har aldrig selv prøvet at lave det fra bunden af men har hørt at det er en god idé at riste nødderne, for eksempel i ovnen sammen med lidt olie. Så skulle de være meget nemmere at blende ud. Tror også man skal have en ret kraftigt blender for at det skal kunne lykkes uden at den brænder sammen. 😉 Men nej, der plejer ikke at være tilsat ekstra olie så det burde nok kunne lade sige gøre. Hm…der fik jeg lige et nyt madlavningsprojekt at gå i gang med! Hehe. 😉
Sofie Maria
13. juni 2011 at 13:06Hej 🙂
Er netop kommet forbi din side via Danmarks bedste madblogger- konkunrrencen. Skønt jeg fandt den!
Jeg laver ofte selv nøddesmør – min favorti er hasselnøddesmør – jeg rister nødderne i ovnen til de liger er lidt gyldne og blender dem så i min seje foodprocessor. Mandelsmør med rosiner og kanel er også et lækkert hit!
Hilsen fra Sofie
Mia
13. juni 2011 at 14:07Hej Sofie
Mange tak for din kommentar! Hvor dejligt at høre at du fandt den igennem konkurrencen. 🙂
Hvad er det mon for en foodprocessor du har? Jeg ELSKER mandelsmør og rosiner sammen – skal helt klart prøve med kanel også. 😉
Mvh Mia
Sofie Maria
13. juni 2011 at 16:35Hej igen,
Ja, jeg elsker at opdage nye blogs, og jeg er jo allerede fan af din her 😉
I min mandelsmør-variant, blendede jeg mandlerne sammen med kornene af en vaniliestang og rosiner. Det kan virkelig anbefales. Lad dog være med, at spis et halv portion dirkete fra glasset med en ske – du får kvalme af det…! 😉
Min foodprocessor er af mærket Braun – den ligner den her:
http://www.bigbestsale.com/Buy-Braun-K600-Food-Processor
Mvh Sofie
Havregrød med hindbær og mandelsmør « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
14. december 2011 at 11:33[…] 1-2 spsk mandelsmør […]
“Kærnemælks”pandekager uden komælk « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
31. januar 2012 at 16:57[…] spiser dem som de er, men det ville bestemt være lækkert med lidt mandelsmør eller sojayoghurt på dem hvis man er til den […]
Hjemmelavet mandelsmør med honning og kanel « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
6. maj 2012 at 12:53[…] humus lavet med tahin. Smør af diverse fedtholdige vegetabilier er en basisdel af min kost og jeg bruger dem på mange forskellige måder. Så jeg har selvfølgelig længe gået og drømt om selv at kunne lave noget. Heldigvis fik den […]
Claus Højer
9. december 2012 at 12:02Prøv at lave Dadel/hasselnøddesmør. Man rister 1 pose hasselnødder i ovnen(ca.200g). Når de er ristet færdig tager man dem og “ruller/gnider” dem mellem hænderne således at de afskalles.Derefter tager man en pose dadler og kommer i en blender sammen med ca . 1-2 dl vand således at skærene dækkes, man kommer derefter nødderne i og blender videre, kom ca. 1dl neutral olie i (raps eller vindruekerneolie) samt kanel efter smag(ca.1spsk). Blend derefter cremen færdig til den er dejlig cremet kom “dadel/nøddecremen” i et rengjort glas(syltetøjsglas eller lignende). Brug det som en sund erstatning til “Nutella” eller som remonce i kanelsnegle. Det smager vidunderligt og har man børn vil de elske det.
Mia
9. december 2012 at 18:00Tak for opskriften Claus! Det lyder vel nok lækkert. Har planlagt at eksperimentere med en hjemmelavet nutella i juleferien. Det kunne nok være lækkert med dadler i den.
God søndag! 🙂
Jacob Carstens
23. december 2014 at 12:24Hej,
Jeg laver alle slags nøddesmør med min Optimum 9400 blender. Kraftigere og billigere end Vitamix… Den blender ALT uden at det er nødvendigt at tilsætte nogen form for væske overhovedet. Selv mandler, som er den hårdeste nød, bliver uden problemer til smør…
Mia
23. december 2014 at 15:15Mange tak for din kommentar Jacob, fordi du læser med og for dit tip! Kan blenderen købes i Danmark og / eller hvor har du købt din? 🙂