Fredagsinspiration

Det lytter jeg til for tiden #2: podcasts om fermentering, natursyn, kreativitet som magi og bæredygtig mode

Det er ikke kun podcasts om kaffe jeg lytter til, nej, for tiden lytter jeg faktisk mest til snak om bæredytighed i tøj- og modeindustrien, og til nørderier om fermentering og naturen. Elizabeth Gilbert har også fyldt en del da jeg også har fået læst tre af hendes bøger på det sidste. Den nyeste der hedder BIG MAGIC: Creative Living Beyond Fear er baggrunden for at hun har lavet den serie af podcasts som er på min liste her. Hvis der er nogen der kan skrive, så er det hende! Og hvis der er nogen der kan snakke, så er det hende. Jeg har hørt hendes bestseller Eat, Pray, Love som lydbog en del gange og da det er hende selv der har indtalt den, har podcasten Magic Lessons været et kærkomment genhør med hendes karismatiske, varme og indlevende stemme. Derudover kan jeg kun anbefale hendes bøger COMMITED: A Love Story (som fortæller om hvad der skete i hendes liv efter den selvbiografiske ‘Eat, Pray, Love’) og den samling af livsfortællinger af forskellige forfattere, som er blevet inspireret til at ændre deres liv på grund af Elizabeth Gilbert. Den hedder Eat, Pray, Love Made Me Do It.    

MAGIC LESSONS. Bare klik på sætningen, så kommer du til iTunes hvor du både kan lytte, abonnere og downloade podcasten. 

AARSTIDERNE PODCAST. Mads Malik Fuglsang Holm har indtil videre lavet to podcasts, del et og del to, om fermentering for Aarstiderne. Hvis du ikke kender til Aarstiderne, så er det dem der er økologiske og som mest er kendt for deres grønsags-, frugt- og måltidskasser, som man kan købe enkeltvis eller i abonnement. Jeg håber der kommer flere podcastafsnit fra dem! 

NATURSYNI denne podcastserie rejser Dorte Daalgard rundt i Danmark og interviewer alle mulige mennesker, der på den eller anden måde arbejder med natur. Hun har for eksempel besøgt den københavnske svampefarm Beyond Coffee og været forbi Refshaleøen og snakke med Philip Hahn-Petersen fra firmaet Habitats, som har et sejt projekt der hedder Vild Med Vilje. Projektet handler om at skabe en rigere og vildere natur der hvor mennesker lever, bor og leger. Jeg fik mig faktisk et lille crush på Philip, så interessant var det at lytte til ham. 

CONCIOUS CHATTER. Og så er jeg ved at dykke dybere ned i alt det med bæredygtighed og tøj, sko, textiler og andet i den dur, fordi det er et noget ukendt og uudforsket område for mig. Jeg føler mig hjulpet rigtig godt på vej af Krestel der har stiftet AWEAR World, hvor for eksempel seje Johanne der har bloggen BEDRE MODE er interviewet. 

Podcast#2miamaddk

Hvad lytter du til for tiden?

Namaste!

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt