Fredagsinspiration

Det inspirerer mig for tiden: eventyrlige hulebyggerier, sejt zero-waste system hos EcoEgo og cool Amerikansk grønsagsslagter

Lige for tiden drømmer jeg mig (langt) ud i fremtiden, op i et super duper bæredygtigt-og-eventyrligt-hule-hyggeligt-træhus. I min drøm er huset indrettet med opvaskemaskine, et kæmpe køkken, store ovenlys vinduer og et stort og luftigt yogarum, ude i en grøn, grøn, grøn skov (og tæt på havet!). På hylderne i køkkenet står snorlige rækker af glasbeholdere med zero-waste-indkøbte mandler, hel boghvede, brune runde ris, rå kakaopulver og afskallede hampefrø, og opvaskesæben har jeg været forbi vidunderlige Eco Ego og indkøbe – jeg fik endda en lækker iste med i købet. Knivene i knivblokken er altid skarptslebne, så jeg nemt kan leve mig ind i rollen som “grønsagsslagter”, en titel som en sej Amerikansk restaurantejer og kogebogsforfatter har givet sig selv og som jeg nu gladeligt bruger om mig selv også. Jeg er ret vild med min drøm…

Hvor drømmer du dig hen for tiden?

I den mere nære tid, altså nutiden, har jeg i ugen der snart er gået, taget en ret stor beslutning: fra og med 1. august er jeg nemlig ikke længere ansat som køkkenleder på Haraldsgården, men skal mere eller mindre arbejde selvstændig og bruge det meste af min tid på at iværksætte nogen af mine arbejdsdrømme og kreative idéer. En drøm jeg længe har gået med i hjertet og som jeg nu – snart – vil prøve rigtige, ægte kræfter med. Der er også allerede nu spændende samarbejder under opbygning, som jeg ser meget frem til at kunne helligere mere af min tid til. Skriv eller ring meget gerne til mig, hvis du kunne have lyst til at samarbejde om et eller andet der har med plantebaseret, kødfri mad at gøre. Eller har brug for en yogalærer!

Vidste du forresten at jeg underviser 6 dage i træk, på sommerhøjskole på den 100% økologiske ø Livø? Hvis du har brug for en naturskøn pause i hverdagen, men gå-kort til havet, bål-hygge om aftenen og en masse inspiration og praktiske erfaringer med at lave kødfri, bæredygtig hverdagsmad, så er sommerhøjskolen på Livø lige noget for dig. Jeg håber vi ses!

Namaste…

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Stolt Mor
    20. maj 2016 at 08:09

    “Livet handler om at leve i nutiden, glæde sig til fremtiden og lære af fortiden”.
    Held og Lykke med det hele ❤️

    • Besvar
      Mia
      20. maj 2016 at 22:05

      Jeg elsker dig kære mor-Rie! <3

  • Besvar
    Mette M
    20. maj 2016 at 13:37

    Stort tillykke med din beslutning Mia 🙂
    Det lyder som et fantastisk sted at bo, det trækker også i mig når jeg ser billeder af små træhuse langt ude i naturen. Om jeg nogensinde kommer til at bo sådan et sted…. hmmm det ved jeg ikke. Men det ser tiltalende ud 🙂

    Jeg drømmer om en frodig have med et væld af nyttige planter, blomster og træer

    • Besvar
      Mia
      20. maj 2016 at 22:06

      T a k Mette! 🙂

  • Besvar
    Greatest hits fra maj – Sustain Daily – inspiration til en bæredygtig livsstil
    31. maj 2016 at 10:13

    […] Mia har maj måned været et spring ud fra timetervippen – hun har sagt sit job op for at være selvstændig yogalærer og planteslagter, og vi synes det er så sejt. Jane har også nået en milepæl: Hun har […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt