Anmeldelser Spisesteder

Is A Bella

Efter en halv grå og våd uge sidder jeg her torsdag aften og glæder mig til en weekend, som ser ud til at kunne bringe mig i samme gode situation som sidste weekend kunne det: med en god is i hånden, med godt selskab, i varmt vejr og med solen skinnende ned på mig. Så er lykken altså gjort! Som veganer kan det være svært at finde lækker is – ParadIs har ofte et godt udvalg af sorbet, men ellers er jeg ikke rigtig stødt på nogle isbarer der tager sig godt af os planteædere. Den oplevelse blev der dog radikalt ændret på da jeg besøgte Is A Bella‘s isbar på Nørrebrogade og smovsede mig igennem cremet “mælkeis” lavet på risdrik. Mums! Der var hele tre varianter at vælge imellem, chokolade, vanille og jordbær, men jeg var ikke et sekund i tvivl om at det var vanillen og chokoladen der skulle ende i min mave.

Både på deres hjemme side og deres butikker reklamere de for at deres is egner sig til vegetarer og veganere – og selvfølgelig allergikere og diabetikere. Risdrikisen er nemlig ikke tilsat sukker og hvis man ikke tåler komælk og/eller gluten er deres is også lige sagen. Jeg har hørt om Is A Bella fra sukkerfri og veganske bekendte, men har ikke fået prøvet det før i år. Da jeg, sekundet efter jeg fået mit bæger rakt over disken, satte skeen i og smagte på sagerne var jeg SOLGT! Det var så cremet og velsmagende og lækkert at jeg fik et stort smil på. Det gør mig så glad at det bliver nemmere at finde veganske lækkerier og at man kan gå ned i en helt almindelig isbar og få en is der ikke bare er sorbet, men som på så mange måder smager som rigtig italiensk is. Faktisk var jeg så heldig at være på ferie i en lille italiensk by for nogle år siden. Her havde de både is lavet på ris og soja og vi gik der ned og fik 3-4 kugler op til to gange hver dag. Is A Bella’s is smager næsten lige så godt – der mangler bare lige at man stod på et lille italiensk torv og så fodbold på storskærm sammen med alle de lokale italienere.

Der er bare noget ved is og sommer, som hænger så godt sammen og giver så meget mening. Og is og forår, for den sags skyld! Nu skal det bare blive rigtig sommer, så Is A Bella begynder at cykle rundt i de københavnske gader og sælger deres skønne is. Så håber jeg de cykler forbi mig en dag!

Namaste! 🙂

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Lotte
    15. april 2011 at 06:52

    Mums hvor en lækker is. Skønt at det bliver nemmer og nemmer at være veganer.

  • Besvar
    Cecilie
    22. april 2011 at 09:55

    Hej Mia. Smager isen som italiensk is eller som alm. ”flødeis”? Jeg bryder mig nemlig ikke om italiensk is, og vil ikke smutte forbi hvis den har denne smag. Super god blog. Mvh. Cecilie

    • Besvar
      Mia
      22. april 2011 at 10:59

      Hej Cecilie!

      Og tak for dine pæne ord.

      Jeg har ikke spist flødeis i over 10 år, så det er ret svært for mig at svare på dit spørgsmål. 🙂 Umiddelbart tror jeg dog at risdrikisen minder mest om italiensk is.

  • Besvar
    Cecilie
    22. april 2011 at 21:50

    Okay. Så må jeg jo selv smage. 😉

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt