Anmeldelser Produkter

Is, hav, strand, skov og hygge i Thy

I forrige weekend var kæresten og jeg til familietræf med hans mors side af familien. Vi boede alle sammen på en lejrskole, midt ude på landet. Så der var utroligt stille og fuldstændig mørkt om natten. Jeg er vokset op ude på landet, så det gav i hvert fald mig en rigtig god nattesøvn. 🙂 Dagene gik med god mad, museums besøg, ture i omegnen og så blev der spillet brætspil til langt ud på natten. En af eftermiddagene besøgte vi en helt speciel flot strand. På vej der ned fra parkeringspladsen så vi et lille bitte gammelt fiskerhus hvor de solgte Thy Øko-is. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var et godt stykke oppe, så jeg kunne ikke modstå fristelsen. De Thy Øko-is man kunne købe var alle med smag af ingredienser som findes i Nationalpark Thy. Man kunne vælge imellem blåbær, tranebær, honning, hasselnød, æble, hyldeblomst og havtorn. Jeg var i humør til noget der mindede om chokolade, så jeg tog den med hasselnød.

Det var en meget velsmagende is, hvor ingredienserne tydeligt smagte igennem. 🙂

Der var en lille pjece der fortale om isen, som jeg tog med mig.

Jeg huggede kun lidt idéen til at tage billeder af isen i sandet. 😉

Det er en god idé med isen synes jeg…

Thy er et smukt område. Jeg håber jeg engang kan komme igen om sommeren, så det ikke kun er mine fødder der får glæde af havet.

God weekend alle sammen!

Namaste. 🙂

 

 

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Rie mor
    10. oktober 2011 at 07:43

    Sikke en dejlig historie. Bare der var mere af den slags mad og gode ideer i dette land, som er fyldt med gode råvarer lige til at bruge !

    • Besvar
      Mia
      10. oktober 2011 at 22:03

      Jeg kunne ikke være mere enig kære mor. 🙂

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt