Fredagsinspiration

Det er jeg begejstret over for tiden: VEGANSK MADTREND, PLANTEBASERET KAFFEFLØDE & VIDENSKABELIGE BEVISER

I dag er fredagsinspirationen en lidt blandet omgang, med gode nyheder om vegansk madtrend i Danmark, en virkelig god plantebaseret kaffefløde og nye videnskabelige beviser for en plantebaseret livsstil. Det her er alt sammen noget som jeg på det sidste også har delt om på Mia-mad.dk’s Facebook side og Instagram profil, hvor jeg lige for tiden er ret aktiv. Det kunne være så hyggeligt hvis du gad læse med der også!

I marts skrev medierne en hel del om den nye madtrend som det forudsiges at der er ved at opstå, nemlig en vegansk én. TV 2 News havde et indslag om at vegansk mad hitter, hvor de blandt andet interviewede Coop Danmarks analysechef Lars Aarup som kunne fortælle at markedet for vegansk mad, for nogen af produkterne, er fordoblet indenfor det sidste år. For markedet som helhed vokser det 25-30% om året! Og de næste 5 år kommer det til at eksplodere endnu mere. Foodculture, som udgives af interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, kunne også fortælle at udbuddet af veganske produkter vokser eksplosivt. Politiken bød også ind med en artikel om, at nul kød bliver hverdagskost for stadigt flere, særligt dem af os der bor i storbyer.

Flere udenlandske medier skrev om den samme videnskabelige undersøgelse, som kort sagt havde konklusionen at jo flere planter du spiser, jo sundere er det for dig, for nature og miljøet, og for økonomien. Som en af mine helte, Amerikanske Michael Polland så smukt formulerer det: “Eat food…mostly plants”. Rødt kød ser ud til at være noget af det der er allermest belastende for både menneskelig sundhed og klodens, så det er et godt sted at starte.

Deterjegbegejstretoverfortiden

Og så har jeg endelig fundet et godt alternativ til komælks fløde (som jeg synes smager så godt, desværre), efter lang tids søgen. Det er en kokosfløde, som består af blot tre ingredienser: kokos, vand og guargummi, som er et fortykkelsesmiddel. Jeg er ret tosset med den, også fordi den er økologisk, men mest fordi den IKKE skiller når jeg kommer den i varm kaffe. Fløden kan dog ikke piskes til skum (tro mig, jeg har prøvet!), men der vil jeg anbefale det tykke fra en dåse kokosmælk af høj, økologisk kvalitet.

Jeg synes det er så spændende at følge udviklingen for alt det der støtter op om en plantebaseret livsstil og glæder mig selvfølgeligt stort over, at flere vælgere at spise flere planter og mindre animalsk. Der er jo så mange gode argumenter for det… Og der sker virkelig meget på det område lige nu!

Forresten så har jeg (endelig!) fået gang i at kunne sende nyhedsmails ud. Min webmaster og jeg har i den forbindelse fået sat en formular på, hvor du kan skrive dig op til at få min nyhedsmail. Den ligger lige ude til højre, øverst på Mia-mad.dk! De af jer der har fået en mail hver gang der kom et indlæg på bloggen, har måske lagt mærke til at I ikke længere gør det. Nyhedsmailen tager over! Jeg kommer ikke til at spamme jer, men blot sende en samlet opdatering over hvad der sker på bloggen, hvilke kurser og events jeg udbyder, og andet der er relevant for en grøn og plantebaseret hverdag (og fest- og farver-tiderne også!). Jeg håber du vil være med!

God weekend!

Namaste.

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt