Anmeldelser Spisesteder

Kao’s, Malmø

I weekenden tog kæresten og jeg på tur til Malmø, som jo for os københavnere er både hurtigt og nemt at komme til. Der fik vi rigtig nydt det fantastiske solskinsvejr, taget billeder af en masse fugle og vi afprøvet noget af hvad veganerrestauranten Kao’s kunne tilbyde. 

Kæresten havde for nylig købt et CANON EOS 550D digitalt spejlrefleks kamera, en lidt mere avanceret udgave end mit CANON EOS 1000D. Jeg er “slet” ikke jaloux. 😉 Men jeg holdt mig til mit eget for det er jeg rigtig glad for. 🙂

Efter billedtagning og gåtur i Malmø centrum, gik turen videre.

På Kao’s fik vi frokost og bestilte begge to en burger.

Bøffen var lavet en form for sojaprodukt tror jeg, noget som jeg tit er stødt på i Sverige. Altså det at de prøver at lave dissiderede køderstatninger. Det smagte okay, men jeg har aldrig været til den slags. Jeg elsker bønner, linser, nødder, frø, grønsager, korn og frugter som de er. Det vidunderlige ved steder der kun laver mad til veganere er dog at de forstår det der med at en lækker dressing både på og ved siden af burgeren er essentielt og løfter madoplevelsen betydeligt op. Jeg var så glad for at kunne dyppe mine rodfrugtsfritter i en lækker, tyk karrydressing. Rødkålen og salaten havde fået lidt vinaigrette, mmm, skønt! 🙂

Kokosvand er en mine absoluttet ynglingsdrikke, men fordi det er dyrt køber jeg det kun engang imellem ved specielle lejligheder. Denne her er med aronia- og granatæblejuice. Herlig drink med en fin rød farve.

Kao’s har et stort udvalg af kager og snacks, og vi kunne ikke modstå fristelsen til at prøve en hver. Jeg fik en såkaldt “Prinsessbakelse” som nok minder noget om de danske kajkager. Det vidst jeg ikke, for så havde jeg købt en anden.

 

Jeg er ikke fan af marmelade, lagkagebunde og vegansk flødeskum, men noget af den spiste jeg dog. Ligefrem dårligt smagte den jo ikke. 😉

Kærestens Twixkage slog dog min med sin lækre karamel og sit tykke lag chokolade.

Kao’s kan kun anbefales! Jeg glæder mig til jeg engang får mulighed for at spise der igen.

Namaste!

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt