Madkultur

Køkkenmaskiner med hestekræfter

Lige siden jeg startede med at arbejde i vuggestue, som madmor, har jeg drømt om at få mig en professionel røremaskine. Altså ikke sådan en med plads til 10-20 liter dej, som var den størrelsesorden jeg havde at gøre med når der skulle bages brød til tre stuer fyldt med sultne børn, men “bare” sådan en på 5 liter. 😉 Så ville jeg rigtigt sætte gang i surdejsproduktionen, for det der med at ælte en dej, for eksempel til et saftigt surdejshævet rugbrød, er bare ikke noget jeg får gjort hvis det skal gøres med håndkraft. 

I hvert fald føltes det ind imellem som om min Bjørn Teddy røremaskine var min bedste og nærmeste medarbejder, som den stod der er og gjorde en del af det hårde håndarbejde for mig. Den var værdsat, tillod mig at bage luftigt og velsmagende brød effektivt og nemt, og det vil en mindre udgave, der er mere hjemme-køkken-venlig bestemt også være. Jeg er sikker på at jeg ville bage så meget mere brød, måske endda alt det brød jeg spiser hjemme…

Kitchen1

En anden maskine som jeg nemt ville kunne finde plads til i mit køkken, selvom det faktisk er meget småt, er en stærkere blender. Ja faktisk sådan en der har så mange kræfter at den kan blende grus og småsten til støv! Den mest populære model hedder Vitamix, men jeg har fået en anden anbefalet af en læser af bloggen, nemlig én der hedder Optimum og som kan fås til et noget lavere beløb. Det er lige før jeg ønsker mig den mere end en røremaskine, bare fordi jeg så gerne vil kunne blende fyldet til en super cremet raw food kage, så det får den bedst tænkelige konsistens. Og smoothies på under 30 sekunder!

“Desværre” er priserne for mine drømme køkkenmaskiner så høje at der må en målrettet opsparing til, for mig. Men jeg tror nu nok at en Optimum snart bliver fast inventar i mit køkken – om ikke andet så inden udgangen af dette år. 🙂

Kitchen2

Hvilke (dyre) køkkenmaskiner drømmer du mon om at investere i?

Namaste!

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Mr.M.
    24. marts 2015 at 23:40

    Hej Mia,

    Jeg kan godt forstå at du gerne vil have en ordenlig røremaskine, det gør bare lige tingene lidt nemmere :o)

    Jeg kan anbefale dig at kigge lidt efter en Electrolux Assistent, gerne af de lidt ældre modeller, der ikke forsøger at ligne Kenwood eller din Bent Brant. Jeg har med held fundet nogle billige modeller på DBA eller gul og gratis, her kommer du virkelige langt for pengene. Jeg mener faktisk at skålen er på hele 7 liter, hvilket burde være mere end rigeligt. Der er flere som sælger den nævnte model på loppemarkeder, så du måske kan gøre endnu bedre handel.

    Den skal gerne se ud som denne model (som er helt ny):
    http://reservedele.electrolux.dk/category/Husholdningsapparater/Assistant+Tilbeh%C3%B8r

    Den sælges i forskellige lande, under forskellige navne, hvilket kan hjælpe dig til at finde den brugt på ebay eller andre steder måske.

    Jeg har selv lige investeret i en større omgang knivslibningsudstyr, så nu er lang tid til min næste køkkenmaskine. Jeg drømmer om en melkværn/-mølle, så jeg kan omdanne forskellige nødder og frø til mel, for måske at spare lidt på budgettet.

    Tak for en god blog – keep it up!

    /Mr.M.

    • Besvar
      Mia
      26. marts 2015 at 22:31

      Hej Mr. M

      Mange tak for roserne og de udførlige anbefalinger. Det gør jo netop bare en verden til forskel med godt udstyr i køkkenet. Jeg drømmer også om at male mit eget mel engang! Det bliver det helt store gør-det-selv-køkken hjemme hos mig om nogle år. 😉 🙂

      Hav en god weekend når du kommer der til.

      Mvh Mia

  • Besvar
    Kasper
    26. juni 2015 at 10:20

    Hej Mia! Tak for tippene omkring maskinerne – der er jeg helt på udebane. Men når det kommer til råvarer, ved jeg, hvor jeg får det bedste. Snart kommer en ny madmekka til København, og hvis du ikke har hørt om den endnu, så tjek den ud her: http://www.guidekbh.dk/italien-kommer-til-sydhavnen-kaempestor-industrihal-forvandles-til-italiensk-madmekka/
    Tror og håber, at du vil finde det interessant 🙂

    Kh.
    Køkken-Kasper

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt