Madkultur

Kurser i vegetarisk madlavning efteråret 2013

Jeg udbyder igen i år to efterårskurser på aftenskole. Mine vegetarisk madlavningskurser under FOF har overskriften ‘Vegetarmad – på den kreative måde!´ (mine er beskrevet aller nederst på siden du kommer ind på ved at følge linket) fordi vi på kurserne vil lave mad hvor vi bygger et aftensmåltid op på en lidt anderledes måde end mange er vant til. Det er grønsagerne og de grønne proteiner –  linser, bønner, tofu og ærter – der er i fokus og dem som vi primært skal være kreative med. Inspirationen til retterne kommer fra hele verden og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og snakke hvis du har noget du gerne vil have opklaret angående vegansk eller vegetarisk ernæring, og hvis du gerne vil have nogle flere tips til vegetarisk madlavning. Vi vil også komme ind på hvordan du bedst kan håndtere vegetabilske råvarer i dit køkken, så du nemt og hurtigt kan lave sund og velsmagende mad i en travl hverdag.

Madlavningskursus i vegetarmad i København: Det ene kursus foregår på Nyboder Skole i København og starter tirsdag den 17. september 2013, klokken 18.00. Derudover er der undervisning den 1. og 29. oktober, samt 12. og 26. november. Det vegetariske madlavningskursus på Nyboder Skole foregår altså over 5 undervisningsgange fra 18.00 til 21.30.

Madlavningskursus i vegetarmad på Frederiksberg: Det andet kursus foregår på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg og starter tirsdag den 8. oktober 2013. Undervisningsgangene ligger derudover den 22. oktober, 5. og 19. november, samt 3. december. Det vegetariske madlavningskursus på Skolen ved Bülowsvej foregår altså over 5 undervisningsgange fra 18.00 til 21.30.

Hvis du vil vil være med til at lave mad samme med mig, som for eksempel…

Dadel-lakrids1

…dadelkugler med lakrids og ristede mandler…

Kartoffelsalat1

…farverig og overraskende kartoffelsalat…

Med-froe

…mættende og smukke salater…

Tomatsovs

…simpel men yderst velsmagende tomatsovs…

Karryret

 

…varme sammenkogte retter der vil gøre godt i det kommende vinterhalvår…

Close-up2

…retter med linser…

Oppe-fra

… skønne supper…

…så følg linket til kurset i vegetarisk madlavning i København eller kurset i vegetarisk madlavning på Frederiksberg og tilmeld dig allerede i dag!

Det skal lige nævnes at eksemplerne på retter overfor ikke er præcist det vi kommer til at lave, men blot, ja, eksempler. 🙂 Det skal også nævnes at kurserne både er velegnede til vegetarer og veganerer.

Ses vi? 🙂

Namaste.

 

 

 

 

 

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt