Madkultur

Kurser i vegetarisk madlavning i foråret 2013

Hvis jeg skulle have et nytårsfortsæt så ville det være at skrive langt flere indlæg her på mia-mad.dk i 2013! Jeg elsker at skrive, men er efterhånden begyndt at falde af på det med at tage billeder til indlæggene og uden dem synes jeg nu engang det er lidt kedeligt at skrive om mad. Derimod tager jeg og deler jeg en del billeder på app’en Instagram – du kan følge mig HER hvis du ikke har app’en installeret på en smartphone. Hvis du har det, så er mit brugernavn miamaddk. Du kan også se alle de billeder jeg tager med app’en på min Facebookside. Jeg vil dog gøre mit bedste for at få taget flere blogindlægs-venlige billeder her i det nye år.

I dette indlæg vil jeg gøre opmærksom på to madlavningshold som jeg udbyder under FOF. Der bliver et på Frederiksberg, på Skolen ved Bülowsvej med opstart tirsdag 19. februar 18.00. Du kan læse mere om kurset i vegetarisk madlavning (vegetarmad) på Frederiksberg, København her. Det har 5 mødegange, hver anden tirsdag til og med 16. april.

Det andet hold kommer til at foregå på Amager, på skolen på Islands Brygge med opstart tirsdag 26. februar 18.30. Du kan læse mere om kurset i vegetarisk madlavning (vegetarmad) på Amager, København her. Det har også 5 mødegange hvor vi laver mad sammen hver anden tirsdag til og med 7. maj.

Begge hold hedder ‘Grøn mad – den fede måde!’ og hvis man vælger at deltage vil man komme til at lave et aftensmåltid mad plus dessert (både sund og mindre sund;)) sammen med en til to andre kursister (afhængig af hvor mange deltagere der er på holdet) hver aften. Vi afslutter altid med at spise maden sammen. Det plejer at være rigtig hyggeligt! Alle er velkomne, vegetarer som kødspisere. 😉

Vi kommer højst sandsynlig til at lave flere af følgende retter…

Klik på billederne, så kommer du direkte til opskrifterne!

Vegansk musaka!

Rødkåls/rødbedesalat med krydrede og ristede solsikkefrø.

Sunde havregryns/kanel/dadeltrekanter med mørk chokoladeovertræk.

Fuldkornspandekager med karry/kokos/gulerodsfyld.

Frisk tomatsalsa med rød chili.

Chokolademouse med tofu og ristet kokos. Mmm. 😀

Dhal – fordansket indisk linsegryderet.

Jeg håber der er nogen der føler sig fristet. 😉

God weekend når du kommer så langt!

Namaste.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Wanda
    5. januar 2013 at 13:52

    Jeg er meget fristet, men ville hellere det var noget nærmere min bopæl i Herlev.
    Håber det kommer til efteråret.

    • Besvar
      Mia
      5. januar 2013 at 18:52

      Hvor ærgerligt Wanda! Håber det lykkes engang. 🙂 Ville du tage hele vejen til København for et et-dages kursus?

  • Besvar
    René
    10. maj 2013 at 12:41

    Hej

    Sejt initiativ med vegetar-mad-kurser – jeg vil selv rejse over det meste af KBH for dette 😉

    Men så er der tidspunktet, kan se disse kurser har været og jeg ikke nåede med.. Så derfor lige hurtigt spørgsmål om der kommer flere i 2013?

    Dertil niveauet (har ambitioner om at blive lidt mere advanceret i køkkenet generelt, men må også indrømme at der er jeg ikke helt endnu), hvad krav er der til dette?

    Tusinde tak og fine initiativer – lige hvad der har været savnet her

    Venligst
    René

    • Besvar
      Mia
      10. maj 2013 at 13:58

      Hej René

      Og tak for dine fine ord. 🙂 Jeg har afholdt kurser i mange år efterhånden og er rigtig glad for det.

      Til næste sæson, som starter i september i år, udbyder jeg to kurser under FOF – det ene på Frederiksberg det andet inde i midtbyen i København. Det er endnu ikke muligt at tilmelde sig kurserne – det bliver det omkring uge 30, og når den tid er her skriver jeg et indlæg om kurserne med de relevante links og informationer her på bloggen. Så du kan jo følge med herinde, eller tjekke http://www.fof.dk når uge 30 er her. Måske du også får en FOF-brochure med posten til den tid hvor du også kan finde de nødvendige oplysninger. Det kommer an på hvor du bor. Kurserne løber over 5 tirsdags aftener, med kursusgang hver 14. dag.

      Der plejer at være mange niveauer på holdet, både nogen der nærmest aldrig laver mad og nogen der tager nye madlavningskurser hver sæson. Alle er velkomne og mit indtryk er at alle plejer at få noget ud af det. Kort sagt, der er ingen krav om niveau. Alle er velkomne! 🙂

      Håber at se dig til et af kurserne.

      Mvh Mia

      • Besvar
        René
        12. maj 2013 at 12:31

        Tusinde tak, jeg vil holde øje med det 😉

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt