Madkultur

Det elsker jeg for tiden – april 2013

Der er desværre noget stille herinde lige nu. Ligesom der har været det de sidste ugers tid. Og det bliver der nok desværre ved med at være de næste mange uger. Men som studerende er det jo bare nogen gange nødvendigt at give rigtig meget af sin opmærksomhed til studiet. Eksamener, afleveringer, arbejde og masser af læsning er det der fylder. Maj kommer til at være fyldt til randen med vigtige karaktergivende aktiviteter og mit planlægningsgen kommer allerede nu rigtigt på prøve. Men derfor kan jeg jo godt lige dele en lille liste over ting jeg “elsker” for tiden.

5 ting jeg elsker for tiden:

1. Min 3-årsgave til min kæreste – Kæresten og jeg havde 3-årsdag i april: vi mødte hinanden for allerførste gang den 10. april 2010 og har været sammen lige siden. 😉 Jeg havde, forud for den glædelige dag, igennem diverse blogs fundet en rigtig dygtig Amerikansk kvinde som håndtrykker skrift på skeer, knive, gafler, smykker og andet – hendes firma hedder jessicaNdesigns og udover at hun har hendes egen hjemmeside med en onlineshop er hun altså også en del af det store online “samfund”/marked Etsy.com. Jeg har købt en del rigtigt fine ting igennem dem, alle håndlavede og tilpasset meget præcist til mine ønsker. Jeg har hver gang brugt mine egne penge. 🙂 Nå, men til 3-årsdagen havde jeg besluttet mig for en spiseske med en tekst som betyder noget for mig og min kæreste. Det var intet problem at få den lavet med dansk tekst og jeg var meget glad for resultatet.

Ske

2. ‘Original Beans’ chokolade – Jeg har på en eller anden måde formået at få fire barer af min, lige for tiden, ynglingschokolade ‘Original Beans’ til at holde fra Chokoladefestivalen den 2./3. marts og helt indtil nu. Det er firmaet Chokomania der importerer og forhandler chokoladerne i Danmark. Prisen følger helt klart smagen her, for den er måske lidt høj vil nogen mene. Men, SUK, smagen er usammenligneligt god. Det er også et stort plus at chokoladen er økologisk og at firmaet har nogle rigtigt fine principper for handel med chokoladebønderne. De planter også, i følge dem selv, et nyt chokolade-træ for hver plade chokolade man køber.

Chokolade3. Bål og familiehygge – Der er ikke meget der kan slå en solskinsdag i familiens skød, med popcornlavning og suveræn stemning. Her poserer min og mine to søstres kærester. 😉

Sommerdag4. Hjemmebrygget filterkaffe – Jeg købte for noget tid siden en HARIO Coffee Dripper V60 01 på Risteriets webshop. Det giver en skøn kop kaffe, og så er det rart med lidt afveksling fra stempelkanden som generelt giver en kaffe med en del “grums”. Filterkaffe med HARIO er ret “ren” i det.

HARIO5. Altan/vindueskarmhave”såning” – Midt i al travlheden fik jeg i går tid til at cykle i plantecenter og hente nogle dejlige sager hjem til min lille ‘byhave’. Nu står der blandt andet en tomatplante i min vindueskarm, der er sået palmekål i en altankasse udendørs og jeg har plantet en rosmarin ud i en større krukke. Jeg håber der bliver udbytte! 🙂

Have

Jeg håber du har – og har haft – en god forlænget weekend/Store Bededagsferie!

Namaste.

 

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Wanda
    29. april 2013 at 18:18

    Takker for tips med gaveideer og chokoladen, den skal dyrkes lidt. Må en tur til Magasin og købe lidt. 🙂

    • Besvar
      Mia
      30. april 2013 at 07:44

      Værsågod Wanda! 🙂 Åh ja, den chokolade må man virkelig unde sig selv at prøve. Håber du får fat på den og kan lide den.

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt