Madkultur

Det elsker jeg for tiden – maj 2013

Jeg er dybt begravet i eksamensforberedelser – design af pasta, analyse af design processen, læsning af videnskabelige artikler (og forsøg på virkeligt at forstå alle de der tabeller og grafer), men får mig heldigvis også nogle dejlige pauser ind imellem. Temperaturen er for det meste til nogle stille minutter på altanen, en tiltrængt løbetur eller en forfriskende gåtur. Men i torsdags (som jo var en helligdag) var pausen lidt mere speciel, for der tog kæresten og jeg nemlig på Firefly Garden, en vegansk restaurant lige inde ved TorvehallerneKBH. Vi havde købt en SweetDeal for noget tid siden, på en 3-retters menu og vi havde en virkelig god aften på stedet. Det vil jeg skrive et helt indlæg om snart. Lige nu vil jeg bare gerne dele 5 ting som gør mig glad for tiden…

5 ting jeg elsker for tiden:

1. At være til koncert hvor min kæreste spiller hans egne sange – Så bliver jeg så stolt. 🙂 Her kort tid inden han gik på scenen sidste gang (kun en lille smule nervøs). Jeg skal ind og høre ham i Tivoli 16.30 nu på onsdag. 😉

Lidt-nervoes

2. Min byhave der trives – Jeg elsker at se spirerne titte op over jorden og fascineres dagligt af jordens kraft og hvor meget grønt der kan komme ud af de bittesmå frø! Det har også betydet at jeg har en hotline til min kære mor, som jeg stiller alle mulige spørgsmål. Tak mor. 😀

Have

3. Den ny kameralinse –  Sådan en har jeg længe ønsket mig og nu er den min! Eller, altså, halvdelen af den er i hvert fald. Den anden halvdel er kærestens… 50 mm f/1.8!

Linse

4. Juice – Jeg har lånt min mors juicer og nyder det virkeligt. Lige for tiden er jeg helt vild med at blande æble, gulerod, ingefær og citron.

Juice

5. Vegetarisk pølsebrød – Tak til Café Rosa i TorvehallerneKBH for ubevidst at have opfyldt en drøm. 🙂

Pølsebrød

Jeg håber du får en god uge. Her står den blandt andet på eksamener! 😀

Namaste!

 

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Wanda
    14. maj 2013 at 14:14

    Pøj pøj

    • Besvar
      Mia
      14. maj 2013 at 17:50

      TAK Wanda! 🙂

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt