Anmeldelser Produkter

Mia-mad.dk Green Cleanse: dag 0

Min røde Fjällräven var fyldt til bristepunktet med flydende grøntsager (og en lille smule æble) efter afhentning af min “Green Cleanse” her til aften. Hele 21 flasker kom med mig hjem, plus 6 tebreve og en lille lækker snack til dag 4. Efter en dag der har vist sig vældigt udfordrende, var det dejligt at blive mødt med smil og gode råd på vejen.

Der er 7 juicer til hver dag – dagens første drink er med citron og spirulina. En halv time senere skal der hul på matcha/cashewdrikken. Herefter har jeg 5 juicer at fordele ud over dagen, med 2 til 3 timers mellemrum. Den eneste frugt en af dem indeholder er æble, derudover er der blandt andet kål, fennikel, gulerod, rodpersille, grønkål, agurk, lime og basilikum at nyde godt af.

miamaddkgreencleanse2

Min uge har budt mig på lidt af hvert, alle udfordringer som jeg taknemmeligt tager imod fordi jeg tror på at de er sendt min vej fordi jeg kan lære af dem, men jeg ser frem til at genstarte mig selv lidt med denne juicekur. Jeg synes jeg sådan har brug for at starte lidt på en frisk, med en forhåbentlig lidt mere let og positiv følelse indeni.

Når al “drikkeriet” er overstået ser jeg også frem til at nyde denne her…

miamaddkgreencleanse3

Det er da helt OK, ikke?

Vi læses ved i morgen!

Namaste…

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt