Anmeldelser Produkter

Mia-mad.dk Green Cleanse: dag 3+4

Set fra visse vinkler gør det mig egenlig ret tryg ved mig selv, at jeg ikke når eller gør alt det jeg lover, skriver om eller snakker om…fordi jeg tænker at det er fordi jeg er blevet bedre til at nyde mit liv, end jeg engang synes jeg var. Set fra andre vinkler kan det godt irriterer mig en del imellem, at jeg ikke altid føler jeg har nok energi til netop at få gjort ting jeg gerne vil – og nogen gange er det virkeligt frustrerende ganske enkelt at glemme. For så kan jeg komme til at tænke tanker som “hvad gør jeg mon forkert”? Så “selvfølgelig” skulle min udfordring om en 3-dages juicekur, en udfordring jeg helt frivilligt stillede mig selv, ikke gå helt i opfyldelse og efter planen.

MiamaddkgreencleanseDAY2+3b

(De her to var mine favoritter! Plus den med matcha og cashew…)

Jeg drak juice fredag – og spiste en lille bitte håndfuld grønne druer. Fredag var jeg også på arbejde i 5 timer og kunne først rigtigt mærke hvordan jeg havde det da jeg kom hjem; hovedpine, smertefulde spændinger i nakke og skuldre, og stor træthed. Sulten følte jeg mig også, men det hjalp meget med de der druer. Jeg fik mig en god nattesøvn fredag til lørdag og vågnede med god energi. Hele min lejlighed skulle have en ordentlig rengøring, så det var jo rart at overskuddet var der. Der var dog to ting som gjorde at jeg sen eftermiddag lørdag besluttede at spise fast føde igen; jeg kunne ikke få varmen og jeg var SULTEN! Skrupsulten! Det der med ikke at kunne få varmen var dog det mest afgørende for mig. Jeg er sådan en der “altid” har kolde fødder, tæer, hænder og fingre. Hvis jeg er ude i meget koldt vejr går det nemt ud over mine “ekstremiteter” – tæer, fødder, fingre og hænder – og jeg har oplevet at mine tæer og undersiden af mine fødder blev helt hvide og følelsesløse. Hvis jeg skal juicefaste igen bliver det i sommermånederne, for jeg er bare slet ikke tosset med at føle mig kold helt ind i knoglerne. Men jeg kunne meget godt finde på at juicefaste 2 dage til sommer! Hvem vil være med til det?

MiamaddkgreencleanseDAY2+3

Jeg er GLAD for at jeg fik prøvet juicefaste af. Juicerne fra Slow Juice Copenhagen smagte godt og jeg synes det er ret sejt af dem at tilbyde en grøn juicekur, hvor der er så forsvindende lidt frugt involveret. Det har jeg stor respekt for! Priser kan man jo altid disktutere rimeligheden af, men for 100% økologisk og koldpresset juice synes jeg ikke 1.199,00 kr er slemt. Vælger du deres Originale Cleanse, som også byder på rødbede, gulerod, kokosvand og mandeldrik (og mere frugt end Green Cleanse) koster tre dage 999,00 kr. Tænk på alt det forarbejde de har gjort for dig; planlægning, opskriftsudvikling, indkøb, fremstilling af juicerne, opvask, rengøring og det at komme dem på alle de mange flasker tager jo lang tid og kræver en god indsats. Jeg synes i hvert fald det var luksus-agtigt at slippe for alt det…

Selvom jeg afsluttede min kur lige før jeg havde været på den i 2 dage, er jeg stolt af min indsats og glad for at kunne berette at jeg ikke oplevede at jeg havde hverken sukker- eller kaffe-cravings. Det jeg hungrede efter var varme gryderetter, dampende (brune) ris og ristet rugbrød. Det gør mig glad.

Har du også lyst til at kaste dig ud i en juicekur, og hvis ja, hvorfor?

Namaste!

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    heidi
    18. januar 2016 at 22:06

    jeg vælger at svare på hvorfor jeg ikke vil. Jeg træner meget og hårdt og tungt. En juice kur og hård træning dutter bare ikke for mig. som dig har jeg oplevet hovedpine, træthed og ekstrem sult. derudover manglende energi. der er mange der taler om fordelene ved en juice kur for at rense ud , men jeg er ikke sikker på det gør mig godt. så vil jeg hellere spise grønsagerne end at drikke dem. men juice er lækkert. har selv en juice maskine som jeg glad bruger . jeg drikker dog bare et glas til juice til nogle af mine måltider. eks. morgenmad

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt