Madkultur

Min storbyhave – 2. trin

Hej alle sammen! Her kommer der lige et billedrigt indlæg om min lejlighedshave og hvordan det jeg såede sidst udvikler sig. Jeg skal i plantecenter igen i denne uge og investerer i diverse potteskåle, noget mere jord, en altankasse, måske lidt flere frø og en eller anden grønsagsplante, og så har jeg fået en masse basilikum- og persillefrø af min mor. Så der kommer til at ske mere i den kommende tid. Jeg lover også at jeg snart blogger nogle opskrifter, for eksempel lavede jeg fornylig den lækreste lakrids/kakao/dadelbar som jeg glæder mig til at dele med jer. Der er bare gået ret meget have i den her hjemme. 😉

Der er sket små mirakler siden søndag den 22. april. En af kartoflerne er spiret så meget at man nu kan se at der er liv i den. Jeg har da også gødet dem en gang om ugen siden de kom i jorden, ligesom de andre såede ting også har fået noget.

Det er måske lidt svært at se, men der er lidt grønt midtfor ude mod venstre. Her et billede taget noget tættere på. Er det ikke en fin spirer? 🙂

Der står også dild på altanen. Den skal tyndes kraftigt ud snart.

De ukendte frø viste sig at være basilikum, så de står begge indenfor nu. De skal nemlig have det lidt varmt.

Igen, der skal snart tyndes ud i dem.

Ærtespirene er flotte og høje, og meget snart spiseklare.

De står og hygger sig ude i køkkenet sammen med en af basilikummerne.

At tænke sig hvad lidt jord, sol, gødning og frø kan blive til. 🙂

Håber I har en god uge og havde en god 1. maj. Jeg var på stranden og bade med en veninde i går – det er en tradition vi har og som jeg også har haft med min familie da jeg boede hjemme. Det var ret skønt og jeg er blevet lidt solskoldet i ansigtet. Jeg glæder mig SÅ meget til sommer!

Namaste. 🙂

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Længe siden sidst « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    14. juli 2012 at 08:06

    […] flere lækre salater jeg gerne vil dele med jer – blandt andet med hjemmedyrkede urter fra min […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt