Anmeldelser Ernæring Produkter Sidste nyt!

Nye veganske kosttilskud i Danmark

Da jeg var nede i en af mine lokale helsekostbutikker forleden faldt jeg over en brochure fra SOLARAY hvor de reklamere for hvad de selv kalder “det perfekte vegetabilske par”. SpektroVEG og HørfrøVEG, til dem der ikke ønsker at indtage animalske stoffer. Jeg snuppede mig STRAKS et eksemplar, for jeg havde faktisk aldrig hørt om deres HørfrøVEG produkt, som er rigt på de essentielle omega fedtsyrer, før. De kan være svære at få igennem kosten alene. Jeg plejer at tage de her piller fordi de indeholder omega 3 fedtsyren i en form (deraf navnet DHA) som kroppen ikke skal bearbejde så meget som den type omega 3 fedtsyrer som hørfrø indeholder. DHA er så at sige et skridt videre mod at være lige præcis det som kroppen skal bruge. Men jeg købte dem også fordi der endnu ikke var nogle kosttilskud i form af piller, som gav en et ordenligt skud gode fedtsyrer. Derfor glæder det mig afsindigt meget at det er ved at være muligt at få kosttilskud i helt almindelige fysiske butikker i Danmark, som er lavet specielt til folk der ønsker at leve på en 100% vegetarisk. Det gør det nu engang nemmere at være sund veganer og vegetar.

SpektroVEG har et højt indhold af for eksempel B12, D-vitamin (som er af den vegetabilske slags, nemlig D2), selen og zink. Alle stoffer som er umulige, eller som det kan være vanskeligt at få nok af som planteæder i Danmark. D-vitamin får de fleste af os nok af om sommeren, men kun hvis vi opholder os udenfor hver dag og får sol på nøgen hud. I vinterhalvåret et det vigtigt at tage et kosttilskud. Folk der spiser fisk får også lidt D-vitamin den vej, men der er intet af hente kostmæssigt for veganere og vegetarer. Det findes kun i animalske madvarer. Fisk er også en god kilde til omega-3, men her kommer HørfrøVEG så ind i billedet. En pålidelig kilde til omega-3 er en rigtig god ting i en plantekost. Det er nemlig sådan at det er nemt at få nok omega-6 og -9. Balancen mellem de tre fedtstoffer er også vigtigt, så derfor kan det for mange være en god idé at supplere kosten med omega-3 igennem kosttilskud.

B12-vitamin er det yderst vigtigt at få som kosttilskud, da det også KUN findes i animalsk madvarer. Der er information derude som siger at der er noget i tang, svampe og vist også mælkesyregærede (som intet har med mælk af gøre) grønsager. Men det er ikke B12-vitamin i en form som kroppen kan bruge til noget. Derfor SKAL man tage B12-vitamin som veganer og vegetar, selvom vegetarer dog får lidt fra æg og mælkeprodukter. Men det er ikke meget!

På billedet kan du se meget mere om hvad SpektroVEG indeholder.

Og her om hvad HørfrøVEG indeholder.

Jeg håber at flere firmaer hopper med på bølgen og begynder at tilbyde kosttilskud som det tydeligt fremgår er 100% vegetabilske. Jeg ville personligt blive meget glad for et B-vitamin kompleks, som indeholder alle B-vitaminer. Og måske endda et DHA omega-3 kosttilskud? Så ville jeg hoppe op og ned af glæde. 🙂

Namaste!

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt