Anmeldelser Produkter

OMbar rå chokolade

Faktisk skulle jeg nok aldrig havde købt chokoladen her. For den er nemlig så god, at jeg er sikker på det bliver noget jeg kommer til at bruge mange penge på i fremtiden. Dyr er den nemlig også. Rå chokolade er generelt, i forhold til andre lækre chokolader, ret dyrt. Jeg gav cirka 30 kroner for 38 gram, hvor jeg plejer at kunne få 100 gram til mellem 15 og 40 kroner for de ikke-rå men økologiske varianter. Når jeg tænker nærmere over det synes jeg dog at OMbar’en er dens pris værd, for det er sjældent at jeg har smagt så lækker en chokolade. Den er cremet, sødlig men ikke for sød, rund og blid i smagen. Varianten her er med kokos hvilket giver den den der helt specielle cremede søde smag, som kokos har. Jeg har også smagt en med frysetørret jordbær som dog ikke nåede helt på højde med den med kokos. Når jeg har købt den ser det da også ud som om det netop er kokossmagen der er mest populær: det er altid den der er færrest af, i forhold til de andre.

Det er en probiotisk chokolade fordi producenten har tilsat sunde bakterier, som er nogen af dem der bidrager til en god fordøjelse. Deres latinske navn er bifidobacterium lactis og de er en type mælkesyrebakterier, som dog ikke har noget med mælk at gøre. Grunden til at de hedder det de gør er fordi den type nedbrydning som de er med til at lave af det vi spiser, som ender i fordøjelsessystemet, ikke kræver ilt…det er biologisprog, kan man sige. 🙂

Jeg kan kun anbefale andre at prøve chokoladen her. Jeg har også prøvet andre rå chokolader, men denne her er den klare vinder. På en skala fra 1 til 10, ville jeg give den 9! Så godt synes jeg den smager og så dejlig en konsistens synes jeg den har. Og så gør det selvfølgelig ikke noget at den er lavet af ret sunde ingredienser, vel? 😉 Den er i hvert fald 100% sund nydelse for mig.

Namaste! 🙂

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Pia
    10. juni 2011 at 13:23

    Hej Mia,

    det lyder jo super lækkert, men hvor kan man købe den berømte chokoladebar?

    • Besvar
      Mia
      10. juni 2011 at 13:56

      Hej Pia

      Mange tak for din kommentar og dit spørgsmål. Altid dejligt at høre fra dem der læser med. 🙂

      Jeg har købt den i ‘Sund Fornuft’, en helsekostbutik i Classensgade på Østerbro. Du kan også købe den på internettet, lige her: http://www.rawandmore.dk/ombar%20probiotic%20coconut. Eller her, men så kommer der en del på i porto: http://www.therawchocolateshop.com/shop.asp?s=5. Ellers tror jeg at de fleste helsekostbutikker efterhånden enten har den eller kan skaffe den hjem. 🙂

      Mvh Mia

  • Besvar
    ‘Love List’ 1 « mia-mad.dk – en vegansk madblog
    10. juni 2011 at 13:58

    […] Raw chokolade – fordi (rå) chokolade (ALTID) gør livet lidt […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt