Anmeldelser Spisesteder

Pizza og naturvin på BÆST, Nørrebro, København

I fredags fik jeg besøg af en af mine allerbedste veninder, som til daglig bor i en lille by i Jylland aaalllttt for langt væk fra mig og Valby. 🙁 Men heldigvis havde hun fundet næsten 2 hele døgn til at hygge med mig. 🙂 Med to skønne børn og en super flink mand er det dog ikke noget der sker hver måned. Så jeg var ekstra taknemmelige og havde sådan glædet mig til at se hende. Og så skulle der jo også noget lækkert mad til. Ud over at være forbi den pop-up som der er på Noma indtil den 15. marts (det var SÅ hyggeligt!), med kaffe fra det svenske kafferisteri Koppi, kager fra Café Lillebror, vin fra Ved Stranden 10, Vinhandel & Bar, og så lige et tøjmærke oveni, var vi også ude at spise pizza.  

BAEST_4

Jeg havde nemlig hørt meget godt om den ikke-mere-helt-så-nye italiensk-agtige BÆST, og at de laver deres egen øko mozzarella fra bunden hver dag, i deres eget mejeri (som man tilmed kan komme til at se), så da min veninde synes det lød spændende reserverede jeg spændt bord. BÆST er ejet af de samme som driver den Michelin-bestjernede Relæ, det noget mere budgetvenlige Manfreds (& Vin) og det allerede ret så populære bageri Mirabelle, som så vidt jeg ved åbnede samtidigt med BÆST og som i hvert fald ligger i samme hus.

BAEST_1

Min veninde og jeg bestilte begge en vegetarisk pizza – jeg en klassisk tomat, mozzarella og basilikum, og min veninde en med tomat, spinat, chili, tørret oliven og 24 mdr. parmesan. Vi havde direkte udsigt til de to team-workende pizzabagere, der arbejdede igennem, og den store brændefyrede ovn og som aftenen skred frem kunne vi mærke varmen brede sig. Tør nærmest ikke tænke på hvor varmt det må være at stå direkte foran ovnen, med sine 500 grader!

BAEST_3

Pizzaerne ankom rygende varme, velduftende og fristende. I følge mine smagsløg var alt mere end i orden. Tynd, sprød bund med et blødt indre, velsmagende tomatsovs og perfekt smeltet ost, og så lige nogle få blade fin basilikum. Den var intet mindre end perfekt, faktisk… Nok den bedste pizza jeg nogensinde har smagt. 🙂 Min venindes var ret stærk, på den gode måde, og smagte af mere! Jeg havde valgt et glas boblende vin til, som de på deres hjemmeside kalder La Matta (Casebianche, Campania) som var et ret så festligt og lækkert indslag. Dertil vand med og uden bobler. Jeg kom af med 215 kr, hvilket jeg synes var ret billigt sluppet for øko pizza, naturvin, god betjening og en god stemning på restauranten.

BAEST_2

Det kan klart anbefales at ligge sin vej forbi BÆST! Har man en kødelskende familie, veninde, kæreste eller andet som man gerne vil have med ud til en hyggelig aften, så vil de nok være ret vilde med alt det hjemmelavede i kød de laver: skinker, pølser og andet. Jeg ville også anbefale stedet til girls-nights-out hygge, som min veninde og jeg, og faktisk også til en romantisk date, hvis det skulle være relevant. 😉

BAEST_5

Namaste!

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Piskeriset
    3. marts 2015 at 20:23

    Jeg har kun hørt godt om det sted, og jeg ærgrer mig mere og mere over, at jeg endnu ikke er nået forbi for at smage på de lækre pizzaer 😀

    Men… mon ikke jeg når det i løbet af i år? 😉

    • Besvar
      Mia
      4. marts 2015 at 10:34

      Jamen du skal da se at komme afsted så Piskeriset! Den der 500 grader varme ovn gør altså underværker for sådan en lille lækker pizza dér. 🙂 Og jo, med næsten 10 måneder tilbage af året når du det jo nok. 😉

  • Besvar
    Anne-Marie
    3. marts 2015 at 23:33

    Umm.. Sidder og får helt lyst til sådan en pizzaoplevelse (igen!!)
    Som du skriver, kære Mia, en oplevelse værd for smagsløg og ja også bare for hyggens skyld 🙂 Lækre billeder – lige til at spise 😉

    • Besvar
      Mia
      4. marts 2015 at 10:33

      Årh, du er så sød Anne-Marie. 🙂 Det var jo bare rendyrket hygge altså, i dit gode selskab. Glæder mig til en gentagelse!

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt