Desserter Opskrifter Snacks

Rosinkugler med jordnøddesmør og kakao

Kuglerne her er et resultat af et eksperiment som jeg lavede fordi jeg gerne ville vide om det var muligt at lave noget lignende dadelkugler, med rosiner som base i stedet for. Rosiner er nemlig ofte billigere og lidt nemmere at få fat på. Jeg blev glædeligt overrasket, for kuglerne her var både nemme at lave og lækre at smage på. Dadler er dog stadig mine ynglings tørrede frugter, til kugler, fordi de bare har den der helt specielle karamelagtige og søde smag. Men rosiner er et helt oplagt alternativ.   

Rosinkugler med jordnøddesmør og kakao

100 gr eller 2 dl bløde rosiner

50 gr eller 2 spsk smooth jordnøddesmør uden sukker

1/4 tsk ren vanillepulver

1 spsk ren kakaopulver

1/4 dl grovvalsede havregryn

1 lille tsk kokosolie (kan udelades)

Kom alle ingredienser undtagen kokosolien i en miniblender og blend på højeste hastighed i 1 minut. Tjek konsistensen og hvis den virker tør tilsætter du kokosolien. Blend så videre i op til 5 minutter, til massen er samlet i en stor klump.

Form så små, mellem eller store kugler af massen og kom dem i en beholder beklædt med bagepapir eller lignende. Lad kuglerne køle af 1/2 time i fryseren eller 1 time i køleskabet, så burde de være lige til at spise.

De skal opbevares i køleskabet og kan holde sig der i en lille uges tid. Dog har mine aldrig holdt så længe…før de blev spist vel at mærke. 😉 Kuglerne egner sig rigtig godt som en lille snak om formiddagen eller eftermiddagen, men der er også rigtigt gode knuste ovenpå havregrød eller is. 🙂

Namaste!

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Kristinas Madunivers
    25. februar 2012 at 14:45

    Det er mig en glæde og fornøjelse, at kunne tildele dig en blog Award.

    Kig her:
    http://kristinasmadunivers.blogspot.com/2012/02/har-faet-tildelt-en-blog-award.html

    og se hvad du skal gøre.
    Håber du vil lege med

    Hilsen Kristina

    • Besvar
      Mia
      27. februar 2012 at 21:39

      TAK for din kommentar og for blog awarden! Hvor er det sødt af dig. Jeg vil gerne lege med, men skal lige finde tid en dag i fremtiden. 🙂

      Kh Mia

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt