Sommeren der gik…

Det er lidt bittersødt at sidde her, godt i gang med anden uge på hvad der forhåbenligt og højst sandsynligt viser sig at være “drømme-kandidaten”, og tænke tilbage på at jeg for et år siden lige var startet på Roskilde Universitet. Kandidaten jeg påbegyndt der vist sig at være den forkerte for mig, så efter et semester blev jeg deltids arbejdsløs. Og så gik der lige mere et halvt år på en måde som bestemt ikke var planlagt… Nu er det så Aalborg Universitet i København på en uddannelse som ikke eksisterede for 1 år siden, med lokaler på Teglholmen med direkte udsigt til vand og luksus lejligheder, som jeg er gang i med. Der er store planer der er blevet ændret og jeg håber på at stå med en kandidat i Integrated Food Studies om 2 år. I morgen tager jeg på en 3-dages tur til Nordjylland med min nye klasse hvor der venter mange spændende oplevelser. Ja – de næste par måneder kommer til at blive ret travle tror jeg, for der venter endnu en tur, en 5-dages, på os om få uger.

På lørdag står den på Mad+Medier konference og jeg glæder mig meget. Jeg skal lige advare om billeder af en afpillet knogle på konferencens hjemmeside. :( Èn af forfatterne til min måske ynglings kogebog kommer og holder workshop om kogebog fra idé til bog. Jeg har en drøm om engang at lave en kogebog, så jeg blev virkeligt glad da jeg så at hun kom og ikke mindst for emnet! :) Jeg har en del indlæg som venter på at blive skrevet og jeg håber på at det meget snart sker. Tak til alle jer der læser med, selv når jeg pludselig holder lange og uplanlagte pauser fra bloggen! Jeg skal blandt andet have delt nogle madoplevelser fra Barcelona med jer, skrevet en anmeldelse af kogebogen River Cottage Veg Every Day, lidt (eller meget?) om lørdagens Mad+Medier konference, et sidste indlæg for dette år om min “byhave” og så kommer der selvfølgelig også nogle opskrifter til jer.

Her er nogle billeder af noget af det der er i vente…

Friterede squashblomster fra River Cottage Veg Every Day!

Pandekage med artiskokfyld og briesovs i Barcelona.

Tomatsovs alla Mia-mad. ;)

Namaste!

Skriv en kommentar