Desserter Morgenmad Opskrifter Snacks

Sukker- og glutenfri kakaovafler sødet med banan

Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved vafler er, at de er ret nemme at lave. Mit vaffeljern skal i følge producenten kun gøres rent en gang imellem, hvilket jeg er fan af for så ender jeg med en ret lille opvask (og jeg har desværre ikke opvaskemaskine). 😉 Vafler er også dejligt mættende og kan laves i mange lækre varianter. De her lavede jeg en lørdag formiddag og både kæresten og jeg var begejstrede. Det er vigtigt at bruge en banan der har fået små brune pletter, fordi de er de sødeste. Ellers kan vafler godt blive lidt for anonyme i smagen. 

Oppe-fra

Sukker- og glutenfri kakaovafler sødet med banan

2-3 vafler til 1 morgensulten person

1 tsk smør (eller kokosolie) 

1 stor og meget moden banan

1 dl sukkerfri sojadrik (eller økologisk mælk eller anden plantemælk)

1 æg

1/2 tsk bagepulver

1/2 tsk ren vaniljepulver

Lidt salt

1 stor tsk ren kakaopulver (jeg bruger Valrhonas for den er simpelthen fantastisk)

50 gr rismel

Start med at smelte smøren eller kokosolien på en lille pande. Stil det til side. Mos så bananen med en gaffel, i den skål du vil blande din dej i. Jeg plejer også at tænde mit vaffeljern nu, så er det varmt når dejen er færdig. Kom så alle ingredienser i skålen (husk smøren/kokosolien) og rør det sammen med gaflen fra før. Du behøver ikke gøre et piskeris beskidt. 🙂 Bag så hver vaffel i omkring 2 minutter og spise dem med det samme!

Jeg kan rigtig godt lide at smøre dem med en drænet yoghurt 10% fra Thise eller et andet syrnet mælkeprodukt med omkring samme fedtprocent. Skyr vil nok også være lækkert. Prikket over i’et er lige for tiden et drys AMMA kakaonibs (MUMS!) og tynde skiver dansk æble eller pære. 😀

Close-up1

Du kan købe AMMA kakaonibs i Magasin Kgs. Nytorv eller få oplyst nærmest forhandler ved at kontakte Chokolade Compagniet. Jeg var fornylig til et oplæg holdt af AMMA’s brasilianske grundlægger som tror fuldt og fast på de økologiske principper for dyrkning af kakaobønner, og det var meget inspirerende at høre at de tror på at vi kan redde jorden ved at spise chokolade (af en bestemt kvalitet selvfølgelig). Det gør de blandt andet fordi kakaotræer trives allerbedst hvis de bliver dyrket efter den økologiske tankegang. Det vil blandt andet sige ingen brug af kunstige sprøjtemidler og at så mange andre planter som muligt får lov til at gro sammen med kakaoplanterne, hvilket man kort sagt kalder at der er en høj biodiversitet. Og derudover er jo også nogle sunde stoffer i kakaobønner, som gavner ens helbred og som kan gøre en i bedre humør.

Nibs

Det giver bare endnu mere grund til at nyde chokolade af god kvalitet, ikke? 🙂

Nibs2

Jeg håber du får glæde af opskriften og at du får en god uge. Fik jeg nævnt at vaflerne her også er geniale som en lækker eftermiddagssnack eller dessert?

Namaste!

 

 

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Mor
    12. november 2013 at 12:12

    Mine tænder løber i vand !, god Dag Rie

    • Besvar
      Mia
      13. november 2013 at 10:29

      Hehe, tak søde mor. Måske det er sådan nogle jeg skal byde på næste gang I er i Valby? 🙂

  • Besvar
    Lene Nielsen
    12. november 2013 at 12:22

    Hej Mia.

    Det ser lækkert ud…hvad kan jeg erstatte æg med i denne opskrift?
    Vil du anbefale et bestemt vaffelen?

    På forhånd tak.

    Regnvejrshilsen fra Lene

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt