Posts Tagged: Citronsaft

20
mar 12

Grønkålssalat med avocado og gul peberfrugt

Salaten

Så kommer der endnu en lækker salat som jeg selv spiste til frokost sammen med nogle madder, men som vil være helt oplagt som tilbehør til en lasagne, tærte eller anden varm ret. Jeg var så heldig at finde nogle spæde grønkålsblade i IRMA den anden dag, som straks røg ned i indkøbskurven. Læs videre →

13
jan 12

Porrerisotto, Grønkål/rødbede/avocadosalat & Æbledrinks

Risene

Før jeg tog beslutningen om at gå mælkefri i 3 uger lavede jeg en dag en skøn porrerisotto til kæresten og jeg. Den blev serveret med en aldeles sund og også aldeles lækker grønkålssalat, groft ristet brød, citronbåde plus vores ynglings alkoholfri drinks. Jeg vil snart til at eksperimentere med en vegansk udgave, for risottoen her er ret autentisk da jeg brugte både komælksmør og -parmesanost. Men mon ikke gærflager og plantemargarine kan give en lige så god risotto? Mere om det senere i indlægget. ;)  Faktisk havde jeg også tørristet nogle skivede veganske lange wiener tofupølser (for at få lidt protein med i måltidet også), men de blev spist inden jeg tænkte på det der med at der jo skulle tages billeder. Læs videre →

26
mar 11

‘How To’ 1: Gærflager

i-indpakning

Dette indlæg er det første i en lang række af “how to” eller “sådan bruger man” forskellige produkter og fødevarer, der er relevante og interessante for – og i – det veganske køkken. Jeg har valgt at skrive om gærflager i dag, fordi en af mine tidligere kursister i en kommentar til et tidligere indlæg, skrev at hun gerne ville vide mere om dem. Den kommentar blev jeg så inspireret af, at jeg fik idéen her. Tak! :) Læs videre →

08
mar 11

Marineret Tofu – ingefær, hvidløg og gærflager

i-lagen

Tofu. Enten hader man det, eller også elsker man det. Det er i hvert fald min erfaring. Min holdning er dog den samme som til vejret: der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning. I tofu’ens tilfælde, findes der nemlig “kun” manglende MARINADE og /eller KRYDRING. Tofu’en skal, så at sige, klædes på med en de rigtige smagsgiverer – og så kan de fleste faktisk godt komme til at elske det. For en vegetar kan tofu rent konsistensmæssigt gøre en stor forskel i ens kost. For konsistensen er nemlig hel speciel, og en god afveksling fra andre proteinrige fødevarer som linser, bønner, mandler, jordnødder og nødder. Tofu kan også bruges til enormt mange forskellige ting, både i det salte og det søde køkken, for eksempel i chokolade mousse. Jeg er stor fan af tofu, men bruger det ikke så ofte fordi den økologiske af slagsen er steget en del i pris de sidste år…men engang imellem forkæler jeg mig selv.

Læs videre →

07
mar 11

Citron Energikugler

mums

På det sidste har jeg været en del gange i fitness center om eftermiddagen, og har haft lidt langt hjem. Desværre har jeg ingen af gange haft en efter-træning-snack med mig, hvilket jeg har fortrudt hver gang. Jeg er nemlig “lidt” sådan en der virkelig trænger til noget at spise, når jeg har brændt en masse energi af – ellers bliver jeg nemt klodset, ked af det, slatten, irriteret og andet i samme dur. Men jeg bliver også nød til at passe lidt på mine penge og køber derfor ikke bare en energibar, selvom fitnessdk har nogle der er helt perfekte, nemlig et lille udvalg af Organic Food Bar’s. Så da jeg læste om nogle hjemmelavede energibarer, som en af mine amerikanske ynglings bloggere havde lavet med stor succes, blev jeg meget inspireret til at lave mit eget spin på opskriften. Læs videre →

05
mar 11

Mandel/Basilikum Pesto

faerdig-pesto

Det er faktisk overraskende nemt at lave sin helt egen pesto. Selvfølgelig er det vigtigt, som altid, at have det rigtige køkkenudstyr, ellers kan det blive en noget frustrerende oplevelse. Til daglig laver jeg mad i en vuggestuen og her har jeg serveret en børnevenlig version (det vil sige uden hvidløg blandt andet) som flere af pædagogerne synes var et hit, og som mange spurgte efter opskriften på. Jeg brugte persille, da det er billigere og var i sæson, rapsolie i stedet for olivenolie, og havde ingen gærflager. En af pædagogerne havde efterfølgende forsøgt sig med at lave den, i en af de slags blendere der har en aftagelig kande. Hun fortalte med tydelig frustration om hvordan det bestemt ikke var lykkes at få ingredienserne blendet sammen til en blød pesto. Det skriver jeg til “skræk og advarsel”. En minihakker klarer opgaven perfekt! ;) Læs videre →

15
feb 11

Rød Rodfrugtsalat med Crispy Greens on the side

tallerken-salater-rigtige

En salat kan sagtens være et komplet måltid. Specielt hvis der tilsættes en form for korn, i dette tilfælde perlespelt. Quinoa, ris og pasta er også velegnede. Og kartoffelsalat er jo en gammel dansk kending, som man nemt kan gøre tidssvarende ved at skifte den noget tunge dressing ud med olie/eddikeversioner og masser af finthakkede, friske krydderurter. Bønner, linser og tofu – kort sagt proteinrige fødevarer – skal der så også til. Og så er det ellers bare at vælge ens ynglings grønsager og enten bage dem, stege dem, koge dem eller blot skære dem ud og nyde dem rå. Læs videre →

19
jan 11

Artiskok/Bønnecreme Pålæg

blendet

Pålæg er noget af det jeg oftest står og mangler…altså, der er selvfølgelig altid peanutbutter i køkkenskabet, men jeg er nu engang glad for variation af min mad. Og den variation halter altså lidt når det kommer til pålæg. Derfor prøvede jeg i dag kræfter med diverse rester i mit køleskab: kogte hvide bønner og grillede artiskokker i olie som skulle bruges snart. Det kom der denne yderst velsmagende creme ud af. Læs videre →