Anmeldelser Produkter

Test af påskeguf fra ‘Simply Chocolate’

Dette indlæg er endnu engang skrevet på baggrund af test af et produkt jeg har modtaget på grund af mit samarbejde med Consumer-lab.dk. Så du kan derfor også læse det på deres hjemmeside.

Simply Chocolate’s ‘Dusty Easter’ gemmer på store stykker lys – ja faktisk nærmest hvid – nougat, dækket af lakrids- og kakaopulver. Det er her en af overraskelserne ligger, i at nougaten er hvid!

Close-up

Det havde jeg i hvert fald slet ikke ventet. Stykkerne smager skønt og det er sjovt at prøve en anderledes vinkel på påskeguf, hvor det ellers ofte står på chokoladeovertrukket marcipanÆG (som jeg dog er STOR fan af). Men der er noget ved produktet der går mig på – for det gav mig også en mindre god overraskelse. Jeg prøver så vidt muligt at undgå mælkeprodukter fra ikke-økologiske køer, både fordi jeg helst vil støtte økologisk landbrug og deres noget bedre standarder for dyrevelfærd, men også fordi jeg føler mig bedst tilpas hvis jeg ikke spiser for mange mælkeprodukter. Derfor blev jeg i først omgang rigtig glad da jeg kunne læse mig frem til, på selve produktindpakningen, at der ikke er brugt mælk. Men det er også derfor det så irriterer mig, og faktisk ret meget, at der er forskellige oplysninger at finde om indholdet i ‘Dusty Easter’ nougaten. Ingredienslisten siger en ting, nemlig at stykkerne er lavet af: sukker, hasselnøddekerner (41%), kakaosmør, kakao, lakridspulver, emulgator (soyalecithin).

Indpakning

Men deres hjemmeside siger en anden ting, nemlig at nougaten også er dækket af mælkechokolade. Og et andet sted står der så at stykkerne er overtrukket med mørk chokolade? Så jeg ved reelt ikke om der er mælk i eller ej! Der er på en eller anden måde sket en fejl tænker jeg. Jeg har skrevet til Simply Chocolate og håber at få et svar en af dagene, for jeg føler mig ærlig talt misledt lige nu. Jeg savner også at vide hvor den kakao de bruger kommer fra, for jeg ved at for eksempel Elfenbenskysten er et rigtigt træls sted at være børnarbejder hvis man plukker kakaobønner. Derfor vil jeg ikke selv købe produktet igen. Stykkerne

Namaste!

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt