Anmeldelser Spisesteder

Vegansk brunch på Café N, København

I sidste uge købte jeg et værdibevis via tipster på en ‘fantastisk vegge-brunchtallerken’ med kaffe eller friskpresset juice, på en af byens eneste vegetariske spisesteder. Café N på Blågårdsgade er ikke et sted jeg er kommet så meget, nok mest fordi de ikke har haft så meget vegansk på menuen før hen hvilket ikke harmonere så godt med at jeg foretrækker at spise vegansk hvis ikke jeg kan være nærmest helt sikker på at anvendte mælkeprodukter og æg er af økologiske kvalitet. Men der er kommet flere veganske valgmuligheder på Café N for nyligt og når man så endda kan prøve noget af det nye med 52% rabat, hvad ville så være mere oplagt end at besøge caféen på en af påskeferiens første dage, efter en doven formiddag med ‘so ein ding’ (hvor der i det seneste afsnit bliver snakket en del om rejsekortet som jeg personligt har planer om at boykotte så længe som muligt) og morgenkaffe i sengen?  

To-blomster-i-fokus

De havde smukke tulipaner på bordene. 🙂

Juice

Vi valgte begge at drikke juice til maden. Café N har altid appelsin, rødbede, ingefær og gulerod som muligheder og så kan man blande som man lyster. De fine røde, orange og gule nuancer vidner om at vi tog to med det hele! Efter at have forsøgt at få juicen til at vare lige så længe som det tog maden om at ankomme, hvilket ikke lykkedes for morgenmadselskeren og ret så sultne Mia, fik vi to dejligt store tallerkener placeret foran os fyldt med forskellige lækkerier.

Tallerken-1

Der var både søde og salte sager at smovse i.

Tallerken-2

Alt veganskt! På den ene halvdel af tallerkenen var der hjemmelavet sojayogurt med sukkerristede havregryn og rosiner, et lille stykke kanelkage, en dadelkugle med kokos, frisk frugt med vaniljecreme og en lun tofu-omelet.

Omelet

Den anden halvdel af tallerkenen bød på en sandwich med tomat, salat, avocado og en eller anden lækker smørelse, plus lune grønsags-kroketter med en dressing jeg tror var krydret med sød paprika.

Kroketter

Soyayogurten synes jeg smagte dejligt samtidig med at den desværre havde en lidt træls og bitter bismag. Spist blev den dog. 😉 Ellers var jeg overordenligt godt tilfreds med maden. Alt virkede frisklavet og både omelet og kroketter var dejligt varme – det var skønt med så mange forskellige elementer på tallerkenen og så mange forskellige teksturer, temperaturer og smage. Specielt tofu-omeletten var superb! Der var rigtig meget smag i den, selvom den dog ikke smagte af omelet lavet på almindelig æg. Men det var en ret jeg nemt kunne forestille mig at jeg kunne få cravings efter. 🙂

Buket

Men! På trods af de smukke tulipaner der lyste op i caféen og på trods af den lækre mad var oplevelsen som helhed desværre ikke i top. Café N har helt klart sin størrelse imod sig, i hvert fald i forhold til hvilken oplevelse min kæreste og jeg gerne vil have når vi er ude at spise sammen. Der var konstant nogen der nærmest maste sig forbi bag ved min kæreste, de andre gæster sad meget tæt på os, og døren blev åbnet og lukket i hvad der virkede som en gang i minuttet, med et meget koldt sus af luft til følge. Det faktum at Café N er et meget tætpakket spisested er bare ikke noget vi bryder os om. Det er for “u-privat” til os og vi spiste begge forholdsvis hurtigt og havde ikke lyst til at trække tiden ud som man ellers kan have når man spiser velsmagende mad.

Når det bliver varmere i vejret og det bliver til at holde ud at sidde udenfor hvor de har en del siddepladser, kunne jeg dog godt finde på at komme igen. Indtil da vil jeg bare glæde mig over at det nu er blevet lidt sjovere at gå ud at spise veganskt i København.

Namaste!

 

 

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Nicolai
    1. april 2013 at 13:35

    Der er ik mange men der er andre veganske cafer i Kbh. Ps ville høre kender du en 100% vegansk ret der er meget proteinrig og renlig fedt fattig

    • Besvar
      Mia
      3. april 2013 at 06:38

      Hej Nicolai

      Og tak for din kommentar. Hvilke andre veganske caféer kender du til i Kbh? Jeg har ikke rigtigt hørt om andre end Café N. 🙂

      Fedtfattigt er desværre ikke noget jeg specialisere så meget i. Men jeg ved at seitan, som er et proteinrigt produkt lavet på hvedegluten, er ret fedtfattigt. Det kan steges som “bøf” eller bruges i for eksempel tomatsovs eller i en wokret. Ellers prøv at Google det.

      Mvh Mia

  • Besvar
    Kokos/dadelkugler indstøbt i chokolade « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    3. april 2013 at 05:03

    […] gang hjemme i vores lille Valby lejlighed og tog så afsted på større og mindre udflugter. Vi har spist brunch på Café N på Nørrebro, været på madpakketur i Dyrehaven, shoppet i Malmø (og spist frokost, drukket te og nydt kage […]

  • Besvar
    Nicolai
    6. april 2013 at 20:49

    Fier fly er en øko vegansk restaurant med fokus på sunhed. Den er en 1 stjernet restaurant

  • Besvar
    Nicolai
    6. april 2013 at 20:50

    Den ligger meget tæt på fredriksberg station

    • Besvar
      Mia
      8. april 2013 at 08:22

      Hej igen Nicolai

      Ja den har jeg hørt meget om og gået forbi mange gange. Men det er jo en restaurant og ikke en café. 😉 Må virkelig få den besøgt snart! Det er dog Nørreport station den ligger meget tæt på. 🙂

      God mandag!

      Mvh Mia

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt