Anmeldelser Spisesteder

Vegansk burger på Astrid och Apornas Spiseri, Jægersborggade i København

Lige for tiden er der en del der udfordrer mig i mit liv. En uddannelse der er afsluttet, en ny hverdag jeg skal vænne mig til og en jobsøgningsperiode som allerede er længere end jeg havde håbet den ville blive. Et dagpengesystem som skal forstås og stilles tilfreds. En svær situation i mit privatliv som tager meget af min tid og overskud. Interesser og drømme som ikke rigtigt bliver plejet og holdt i live så jeg selv er tilfreds. Men så er det heldigt at der ind imellem opstår tidsrum hvor alt det svære kommer på afstand og hvor det bliver muligt at mærke at der faktisk kan være ro indeni. Det skete blandt andet for noget tid siden da jeg sås med en god veninde, faktisk hende som jeg var i Berlin med nogen år tilbage, som ligesom jeg sætter pris på mad lavet af planter. 🙂   

Vegan_lunch_burger_Copenhagen1

Vi havde aftalt at mødes og blive opdateret på hinandens liv, og som så mange gange før skulle det helst inkludere god mad. Af planter. Derfor valgte vi at prøve Astrid och Apornas Spiseri, et forholdsvis nyt sted på seje Jægersborggade på Nørrebro. Her er alt 100% vegansk og er et oplagt take-away sted med Nørrebroparken kun få hundrede meter fra døren.

Vi valgte begge en månedens menu der på det tidspunkt udover en burger bestod af to salater og en portion french fries, som var tilberedt i ovn. Menuen skifter derfor hver måned. Astrid och Aporna Spiseri fokusere på burgers og hot dogs, men har også andre valgmuligheder.

Vegan_lunch_burger_Copenhagen3

Efter at have fragtet vores menuer over i Nørrebroparken gik der ikke længe før vi satte tænderne i de lune burgers. Der var masser af bid i burgerbollen, der var ret grov i det. Bestemt et plus for mig. Fritterne var desværre blevet lidt halvkolde og bløde i det, men smagte nu stadigt fint. Personligt synes jeg salaterne godt kunne have været bedre matchet med burgeren, i i forhold til smag, men det var dejligt med en masse grønsager og farve.

Prisen på menuerne var ret rimelig i forhold til hvad vi fik. Alt i alt var jeg ikke vildt begejstret for maden, men ikke på en måde som vil afholde mig fra at besøge Astrid och Apornas Spiseri igen. Jeg er stof fan af DØP’s vegetariske pølser og skal helt sikkert have smagt mig igennem nogen af dem som man nu kan få i Jægersborggade. Tænk hvis de var mindst lige så gode?

Vegan_lunch_burger_Copenhagen2

Jeg håber du har en dejlig søndag. Jeg skal snart afsted på en halvlang cykeltur i hvad der lige nu ligner solskinsvejr, for at besøge en veninde. Jeg sætter virkeligt pris på al den solskin København er blevet velsignet med på det sidste. Solskin er nu engang mit ynglingsvejr.

Hvad skal du mon bruge din søndag på?

Namaste!

 

 

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Piskeriset
    12. oktober 2014 at 17:07

    Det ligner et sted, jeg må prøve på et tidspunkt. Jeg spiste i øvrigt vegetarburger her til frokost – men herhjemme 🙂

    Hvad er dit yndlings-veganersted i Kbh?

    • Besvar
      Mia
      12. oktober 2014 at 19:42

      Det lyder lækkert! Og det er et ret godt og lidt svært spørgsmål. Jeg er ret glad for simpleRAW, mest på grund af deres gode kager og burger. Og så er der Urtehuset på Gl. Kongevejs café (som hedder RAW & Rustic), som er ret god til frokost og hvis man er på udkig efter smoothies eller juice. Hvis jeg skal vælge et sted på grund af deres veganermad, er et ikke-veganer-sted som Kalaset mit ynglings. ÆLSKER deres veganer burger og brunch. 🙂

  • Besvar
    Ea
    14. oktober 2014 at 23:10

    Mia mente du ikke Kalaset?

    • Besvar
      Mia
      15. oktober 2014 at 09:52

      Jo, det gjorde jeg i hvert fald! Det var en fejl – som hermed er rettet. Tak fordi du lige så det Ea. 🙂

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt