Anmeldelser Spisesteder

Vegansk madtur til Berlin – brunch på Veganz

Så kom turen til det tredje indlæg med madminder fra Berlin. Brunchen på Veganz var en meget velsmagende og sjov madoplevelse, og da jeg var ret optaget af at nyde min mad fik jeg desværre ikke taget billeder af den buffet som brunchen var anrettet på – kun af den mad jeg spiste. 🙁 Det er “kun” om søndagen at du kan spise brunch. 

Brunchen kostede 12,90 euro, altså omkring 100 danske kroner. Så vidt jeg ved var de fleste af råvarerne økologiske og jeg synes det var en helt ok pris med det store udvalg af retter man fik adgang til. Af drikkevarer var vand og diverse plantemælke inkluderet i prisen, men der var til gengæld rig mulighed for at tilkøbe juice, smoothie, kaffe, te m.m.. Da vi ankom til stedet var det umiddelbart noget forvirrende hvor man skulle betale, for brunchen foregår nemlig ikke i Veganz’s cafe men derimod i et tilstødende lokale som de kalder extraVeganz. Efter at have spurgt os frem viste det sig at det gjorde man altså inde i selve supermarkedet, ved kassen dér. Og så var det bare at gå ombord i buffeten. 😀

Næ hov! Jeg har helt glemt at fortælle jer at vi gik på Dänenstrasse på vores vej til brunch. Det synes vi jo lige var lidt sejt. 😉 Også fordi der på hjørnet af den lå en økologisk pølsebiks med vegetariske pølser.

De havde desværre ikke åbent.

Og SÅ tilbage til brunchen…

Der var et væld af salater, varme retter, raw food retter og søde retter. Jeg kan ikke huske det hele, men her er i hvert fald en rå rulle med salat og rødbededressing, raw food brød, rødbedesalat, broccolisalat, gulerodssalat, tofu scramble…og andet som jeg ikke lige husker hvad var. Det hele smagte rigtig godt.

Her ses en raw food falafel, en tomat med en form for nøddecreme, en chokoladepandekage med nutella, kirsebærsyltetøj og vegansk flødeskum. Plus en bagel som blev ryddet op af en tjener da vi begge forlod bordet for at hente mere mad. 🙁 Igen smagte alt lækkert – lige fortset fra flødeskummet, men det plejer jeg heller ikke at kunne fordrage når det er vegansk. Chancer skal man jo tage.

En ny bagel som røg ned i håndtasken. 😉 Plus vegansk smør og en stick med marineret og grillet squash, champignon og tofu. Mmm. 😀

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til brunchen. Der er en perfekt blanding af varme, kolde, søde og salte retter, plus godt med brød og pålæg – både fake meat og andet. Prøv det hvis du får muligheden!

Namaste.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Vegansk madtur til Berlin – Veganz « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    20. juni 2013 at 15:35

    […] Vi fik også brunch der (STOR success), men den oplevelse får sit helt eget indlæg. […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt