Anmeldelser Indkøb Produkter

Vegansk madtur til Berlin – helsekostbutikker

Jeg har en god veninde der har cirka de samme madvaner som jeg, og som også elsker at spise. Vi har mange gange snakket om en fremtidig madtur til USA, men da jeg så en dag læste et blogindlæg om en anden madbloggers tur til Berlin fik drømmen med ét et andet og nærmere mål. En Facebook besked senere og vi var begge to med på idéen. 🙂 Det kom der en skøn tur ud af hvor der blev spist, snakket og grinet en masse.

Lad mig først lige byde velkommen til veninden. Hej Freja! 🙂 Her er vi, på kanaltur. Der var sommer i Berlin, med cirka 30 grader varmt “uden-en-sky-på-himlen”-vejr. Vi følte os meget heldige.

Dernæst vil jeg lige lave en fin lille liste over de steder jeg kommer til at skrive om fra vores madtur:

  1. Helsekostbutikker – dem vrimler det med dernede
  2. Veganz – det veganske supermarked
  3. Brunch på Veganz
  4. La Mano Verde – vegansk gourmet restaurant
  5. Vaust Vinbar og Bryggeri

Så kan vi rigtigt gå i gang.

Før vi tog afsted havde jeg fundet frem til en stor helsekostbutik (eller “Reformhaus” som det hedder på tysk) der lå ret tæt på vores første stop i Berlin: nemlig ZOB – Zentraler Omnibusbahnhof Berlin, hvor vi ankom med bussen fra Danmark. Butikken hed LPG Biomarkt Kaiserdamm. Her provianterede vi så der var til morgenmad og snacks på hostelværelset de kommende dage. Det blev blandt andet til denne syndigt lækre muesli.

Vi købte en mandelmælk som vi hældte ovenpå. Der blev også indkøbt brød og pålæg (og diverse andet som desværre ikke blev fotograferet).

🙂

Specielt brødet overraskede positivt. Jeg drømmer nærmest om tysk økobrød om natten nu. Artiskokpålægget var også en succes, men det er også meget sjældent at noget med artiskok skuffer. 😀

Da vi så kastede os ud i byen og vandrede den tynd, kom vi flere gange tilfældigvist forbi helsekostbutikker. Jeg kan desværre ikke huske hvilken togstation det var der havde et indkøbscenter tilknyttet, hvor vi fandt to helsekostbutikker som lå lige overfor hinanden…men pointen her er vel også bare, at de nærmest ikke er til at undgå. Vi kom også forbi flere som jeg ikke tog billeder af. 😉

Her er et link til Reformhaus-kædens hjemmeside.

Jeg gad godt at det var så let at finde butikker med et stort økologisk og vegetarisk udvalg i Danmark.

Og her et link til VIV-kædens hjemmeside.

En anden dag faldt vi over det her. Linket til VITALIA-kædens hjemmesiden får I lige med det samme.

Hehe, vi fik taget os nogle dejligt turistede-billeder. 😉

De har et stort udvalg af produkter som jeg er helt tosset med.

Tofu kan man aldrig få for meget af! Specielt ikke det i pølseform.

Jeg gad SÅ godt engang være i Berlin hvor jeg har adgang til et køkken, for det kunne være så spændende og morsomt at prøvesmage sådan en vegansk peperoni pizza – ikke? 😉

Kort sagt er der masser af helsekostbutikker i dejlige Berlin. Jeg skriver mere om den bedste jeg besøgte dernede snart, nemlig Veganz – den 100% vegansk helsekostbutik. Se dét var en oplevelse…

Namaste!

Relateret indhold

9 kommentarer

  • Besvar
    Mor
    19. juli 2012 at 10:25

    Fantastisk godt, det kunne vi Danskere lære af.

    God Dag og hilsen fra Tutti Frutti og Mor.
    (nu 6 forskellige hjemmelavede safter på hylden : stikkelsbær, ribs, jordbær og kirsebær, rabarber og hyldeblomst – endda noget af det i lyserød, da vi har en fin sort hyld på grunden, og af den kommer stærkt lyserøde blomster. Bare den smukke busk er en fornøjelse for øjet).

    • Besvar
      Mia
      20. juli 2012 at 09:18

      Helt enig søde mor! Du burde lave en webshop med alle de lækre safter;) ‘Stengårdens Tutti Frutti Safter’. Hehe:)

  • Besvar
    LENE
    19. juli 2012 at 10:35

    JA! – det ser dejligt overvældende ud.
    Dog klager jeg ikke over manglen på helsekostbutikker – her i Odense har vi 3 og desuden dejlige økologiske frugt og grønt-stande på vore 2 ugentlige markedsdage, så jeg er stort set dækket ind 😉

    GOD SOMMER!

    • Besvar
      Mia
      20. juli 2012 at 09:19

      Hej Lene

      Og tak for din kommentar. Dejligt med gode indkøbsmuligheder i Odense. Dem må jeg tjekke ud en dag. Her i Kbh er der også en del muligheder, der er bare ingen af dem der tilbyder samme udvalg som dem i Berlin – endnu! 🙂

    • Besvar
      Mia
      20. juli 2012 at 09:20

      Og selvfølgelig også rigtig god “ustadig” (vejret er jo lidt forvirrende for tiden) sommer til dig:)

  • Besvar
    Johanne
    19. juli 2012 at 13:26

    Superfedt med en masse tips! Jeg flytter til Berlin i et halvt år til September og jeg GLÆDER mig til alle disse steder min mave og jeg skal ud og udforske!

    • Besvar
      Mia
      19. juli 2012 at 19:10

      Dejligt du kan bruge dem. 🙂 Der kommer flere tips snart… Hvor spændende med flytningen – Berlin virker til at være en skøn by!

  • Besvar
    Vegansk madtur til Berlin – Vaust Vinbar og Bryggeri « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    28. juli 2012 at 05:04

    […] Det her er det femte og sidste i rækken. Hvis du ikke har læst de andre så kan du finde det om helsekostbutikker her, det om det veganske supermarked Veganz her, det om brunch på Veganz her og det om middag på La […]

  • Besvar
    Brunch i (næsten) alle regnbuens farver, hos simpleRAW, København « mia-mad.dk – en vegansk og vegetarisk madblog
    28. december 2013 at 13:27

    […] var også hende jeg var på vegansk madtur til Berlin med, sommeren 2012. Det kan du læse mere om her, her, her, her og her. […]

  • Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt