Anmeldelser Spisesteder

Vegetar i Barcelona 4: Juicy Jones

Jeg har glædet mig meget til at skrive det her indlæg, som bliver det sidste indlæg i serien om vegetarmad i Barcelona i denne omgang. Og der har jeg fordi besøget hos Juicy Jones var et uventet og succesrigt besøg. Stedet kom nemlig ikke på den før omtalte liste før afrejse, men da vi en dag gik forbi stedet var timingen bare perfekt! Juicy Jones har også en restaurant her, som ser ud til at være præcist lige så farverigt indrettet som den vi besøgte. Farverigt indrettet er faktisk nærmest en underdrivelse… 😉

Juicy Jones er et 100% vegansk spisested, med et stort og bredt udvalg af drikke og mad.

Her ses facaden af restauranten, som lige får en til at kigge en ekstra gang når man slentre forbi i sit “ferie-mode”. Der er virkelig knald på farver og former, og der ikke sparet på nogen af delene. De har formået at holde det indenfor grænsen, synes jeg, så det faktisk bliver sjovt og flot. 🙂 Indenfor er der nærmest endnu flere farver, men desværre er de fleste af mine fotos af indretningen blevet rystede – jeg tror det var fordi jeg glædede mig så meget til at smage på dagens menu som jeg valgte at bestille.

Den bestod af forret, hovedret og dessert og man havde flere valg ved hver ret. Og så var den billig! Jeg valgte den kolde spanske tomatsuppe Gazpacho til forret, en “traditionel” indisk hovedret der bestod af mange små retter, og nogle ingefær cookies til dessert. Suppen fik jeg ikke fotograferet, men her ses min hovedret.

Jeg faldt helt i svime over retterne her. For det første fordi jeg aldrig har fået mad serveret på sådan et fint fad før og for det andet fordi det kort sagt smagte himmelsk! Der var ikke sparet på krydderierne, men samtidig brændte det ikke smagsløgene af. De tre sammenkogte retter (der hver især bød på meget forskellige smagsoplevelser), chutneyerne og brødet, det lille stykke rå løg og citron sammen med de lune ris må have indeholdt alle fem grundsmage (sødt, surt, bittert, salt og umami) for jeg blev mæt på den der “jeg er meget tilfreds og har ikke lyst til noget sødt”-måde. Her er et close-up af den linse/bønne(?)bolle der var i en af de sammenkogte retter.

Mums! Jeg elsker når der er så mange forskellige konsistenser tilstede på én tallerken.

Desserten var desværre ikke noget at skrive hjem om, for cookien var ret tør og hård i det.

Jeg bestilte også en juice til maden, en med grønsager og frugter, men kan ikke huske præcis hvad der var i den. Men som man kan se på deres menukort her, er der også MEGET at vælge imellem.

Her er heller ikke sparet på farver og former. 😉

Dagen efter fik jeg en lækker nudelsalat med den lækreste marinerede tofu. Mmm… Og deres milk shakes er værd at gå en lang omvej for, skulle jeg hilse fra kæresten at sige. 😉

Her er et endnu et sted jeg varmt kan anbefale og som jeg håber at jeg selv en dag får mulighed for at vende tilbage til. Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved Juicy Jones er at maden faktisk er ret sund. Det giver ekstra point!

Jeg håber I alle sammen får en rigtig god weekend. Hvis vejret holder skal jeg i Dyrehaven med kæreste på søndag og nyde træerne, solen (krydser fingre) og måske nogle af de flotte dyr. Jeg elsker skovture på denne årstid, hvor luften begynder at blive kold og sprød, og jeg elsker at gå hånd i hånd med min søde kæreste. 🙂

Namaste!

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Lisbeth Morrison
    16. september 2011 at 17:26

    Hej Mia.
    Det er nogle rigtig flotte mad billeder du har taget i Barcelona. Det ser lækkert ud.
    Knus fra Lisbeth

    • Besvar
      Mia
      18. september 2011 at 13:59

      Tak Lisbeth. Det var også lækkert, specielt med det gode selskab jeg havde. 🙂

    Skriv en kommentar

    Tilmeld dig nyhedsmailen
    Så får du besked når der er nyt