Anmeldelser Indkøb Produkter Spisesteder

Vegetarisk fransk hotdog hos DØP, København

Så fik de ENDELIG veganske pølser hos DØP, den økologiske pølsemand i København! Efter at have oplevet en mindre succes på Roskilde Festival (de fik i hvert fald udsolgt på ret kort tid) valgte ejeren at arbejde hen imod at kunne tilbyde veganske pølser hver dag, til stor glæde for blandt andre mig. Det lyder nok banalt, men det der med at kunne købe en hotdog er noget jeg har savnet i de mange år jeg har været planteæder. 

Jeg har prøvet deres franske hotdog, med en hjemmelavet dressing som jeg dog ikke ved om er vegansk så det skal man lige huske at spørge om hvis det er. Pølsen er vegansk og er den jeg plejer at købe i helsekosten – det er så absolut den bedste af sin slags i Danmark. Pølserne kommer ikke på noget tidspunkt i kontakt med dem med kød i, hvilket jeg ved mange veganere/vegetarer vil sætte stor pris på. SÅ godt tænkt DØP!

Det var super lækkert. Og jeg fik genoplevet det der med at al dressingen er i bunden af brødet. 😉 Lidt uhensigtmæssigt, men altså, sådan er det jo bare! Jeg var en glad pige efter min lune frokost.

Jeg besøgte deres pølsevogn nede ved Torvehallerne København. Dem kan jeg jo ikke helt holde mig fra. 😉

 

Pølsevognen var vel besøgt. Hvis du ikke har prøvet pølserne hos DØP endnu, så skynd dig at få mulighed for det!

Jeg havde tabt et væddemål til min kæreste og skulle derfor give flødeboller. Summerbird, som har en bod i torvehallerne, havde nogle specielle Halloween flødeboller som jeg købte to af: lakridsskum, et lag mørk og et lag hvid chokoladeovertræk, og en marcipan/lakridsrodspulverbund. De var gode, men vi var dog enige om de helt almindelige med mørk chokoladeovertræk klart er vores favoritter. Søde at se på var de helt sikkert. 🙂

Nu med mund. 😉

Namaste. 🙂

 

 

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tilmeld dig nyhedsmailen
Så får du besked når der er nyt